Beof vil i løbet af januar udfase vandboringen i Boderne. Vandet vil fremover blive leveret fra Smålyngsværket i Pedersker. Derefter er det planen at montere automatiske og fjernaflæste målere på alle ejendomme, så vandkunderne kan følge deres forbrug og etablere blandt andet forbrugsalarmer i Beofs selvbetjeningsunivers.
Da Beofs datterselskab Bornholms Vand A/S ikke skal tjene penge på drikkevandet, har selskabets fokus på forsyningssikkerhed, robusthed, effektivitet og stabile priser til kunderne, siger Claus M. Andersen.
Vandet fra Smålyngsværket blev i 2019 kåret som Danmarks mest velsmagende.