Selvom Michael Almeborg sælger en familievirksomhed, er han ikke vemodig. Han har ikke ønsket at præge sine børn, så han glæder sig i stedet over, at det er lykkedes at finde en bornholmsk køber.
– Selvfølgelig er det her, at hele min fars historie er startet, så på den måde er det måske lidt vemodigt, men man må også se indad og sige, at det er fantastisk, at der kommer andre til. Fantastisk er det, at det kan blive på bornholmske hænder, og at man kan bevare arbejdspladserne på Bornholm. Det har været alfa og omega for mig at se, om jeg kunne ramme nogen på Bornholm, som ville beholde medarbejderne og arbejdspladserne på Bornholm. Så ville jeg være rigtig glad, og det er jeg også, siger Michael Almeborg.