– Jeg tror, at der kun er en eller to bornholmske kirker, jeg endnu ikke har prædiket i, siger han.
Johannes Gregers Jensen glæder sig over løsningen.
– Det er en stor glæde for os, fordi Frank bor her på øen og kender alle præsterne og menighedsrådene og har 20 års erfaring som provst. Så den frygt, vi havde for at få konstitueret en provst fra København, som ikke kender til bornholmske forhold, er helt væk. Nu kan jeg slippe det. Det er en luksussituation for os, siger Johannes Gregers Jensen.
– Da stillingen skal slås op igen, og det trækker ud med ansættelsen af en ny provst, er det en uholdbar løsning med en konstitueret provst, der sidder i København. Jeg har selv brugt Frank som mentor, da jeg startede som provst her og har brugt ham som sparringspartner. Da jeg skulle til København, tilbød Frank mig at hjælpe. Så tænkte jeg, at vi måske kunne få ham konstitueret i stillingen, og det har man sagt ja til i Københavns Stift.
– Det er en genial løsning, mener jeg, og jeg kan høre, at man i provstiudvalget også er glade for det, slutter Johannes Gregers Jensen.