SYNSPUNKT / DEBAT / 28. JAN • 15:30

Vi skal ikke være ydmyge


Jeg krummer tæer, når bornholmere slår over og taler dansk.

Tusind tak til Jarl Cordua og Tommy Kaas for jeres indslag om at bevare det bornholmske sprog.

Det er rigtigt, at vi skal stå ved vores modersmål og turde at “snakke ded” uanset, hvor vi er.

Jeg krummer tæer, når jeg hører folk, som snakker “bornholmst” til daglig kommer i TV2 Bornholm eller Bornholms Radio, slå over og taler dansk.

Vi skal ikke være ydmyge og skamme os over, hvor vi kommer fra.

Diskrimination

Da jeg var ung i 1984 var jeg på kursus i Middelfart i Coop (dengang FDB). Her skulle hver deltager holde en tale for at styrke vores selvtillid. Jyderne talte deres modersmål.

Så jeg tænkte, det kan jeg også. Men ak nej, de andre forstod jyderne, men mig? Hvad er det, du siger, spurgte de.

Det følte jeg som diskrimination af dialekter.

Mere accepteret nu

I dag føler jeg, at os bornholmere er mere accepteret sprogmæssigt.

Det er takket være vores sprogforsker Alex Speed Kjeldsen. Tusind tak for dit kæmpe arbejde med det bornholmske sprog.

Og også en kæmpe tak til Kjeld Olsen i Bornholms radio. Jeg ved godt, at der er nogle bornholmere ude på øen, som siger, han ikke taler “rigtig” bornholmsk, men han snakker det, som de fleste taler nu til dags.

Jeg er glad på Kjeld O’s vegne at han fik P4's sprogpris i sommer til Folkemødet. Godt gået.

Så “udda på øn, konner å magna, snak som dom i Brygsen snak bornholmst".



Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT