SYNSPUNKT / DEBAT / Torsdag 19. juni 2025 • 17:00

Vi hunde har gode ører

Vi hunde har gode ører

’Be prepared – don’t panic!’

Min to-benede han hører et DR-program, hvor de taler om det forfærdelige i, at der var danske kampfly over Bornholm under Folkemødet – slap dog af!

Bornholm er dansk – derfor er det danske luftvåben også jævnligt over Bornholm – nogle gange er det kun os hunde, der kan høre det, fordi de flyver nord eller syd om Bornholm, og to-benede har dårlig hørelse.

Som en lille hund ville jeg da have været mere bekymret, hvis søværn, luftvåben, politi, beredskab og så videre IKKE var til stede under Folkemødet!

For en gangs skyld er jeg og min to-benede han faktisk enige. ’Thumbs up’ til det samlede beredskab, ’thumbs down’ til de to-benede, der ikke indser virkeligheden.

Trunta er en seks-årig gravhund, der med mellemrum kommenterer aktuelle ting fra en gravhunds perspektiv. Hun får lidt hjælp med tastaturet fra debatredaktøren








FÅ ABONNEMENT