Stort overskud på havnekajen

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Hjælpsomheden fra færgepersonalet på havnen i Gudhjem må man ikke tage for givet.

Det er let at skælde ud på manglende kundeservice i en hverdag, der i stigende grad er overtaget af automatiske svar, ubrugelige chatbots og kolde algoritmer.

Men på havnekajen i Gudhjem og ombord på Christiansøfarten gælder der tilsyneladende helt andre standarder.

Historien om de forbyttede pakker, der på grund af det fælles postnummer 3760 ender på Christiansø i stedet for på Bornholm, er i sig selv en spændende lille hverdagsanekdote. Men reaktionen fra folkene bag færgen er det, der for alvor bør gøre indtryk.

Når fortvivlede Gudhjem-borgere står på kajen og kan se deres forsendelser sejle væk mod øst, ringer de ikke til et anonymt callcenter. De henvender sig direkte til færgens personale. Og i stedet for blot at afvise henvendelserne med henvisning til, at det hverken er deres bord, opgave eller ansvar, strækker besætningen sig gang på gang for at hjælpe.

Samtidig tager købmand Rasmus Andersen på Christiansø problematikken med et smil, tager telefonen og slæber pakker ned til færgen igen, når forvirringen opstår.

Medejer af Christiansøfarten, Simon Christensen, udviser endda ægte bekymring for, at færgepersonalet kan fremstå uhøflige eller yde dårlig service, hvis de på travle dage med dobbeltture ikke når at løbe op til købmanden på Ertholmene efter folks private pakker.

Tænk engang over præmissen. Besætningen på en færgerute frygter at fremstå som dårlige servicemennesker, fordi de ikke altid har tid til at fungere som ulønnede budbringere. Det vidner om en grundlæggende ordentlighed og et lokalt overskud, som man skal lede utroligt længe efter i det moderne erhvervsliv.

Selvfølgelig skal borgere i Gudhjem blive bedre til at tjekke deres adresse, så DAO-pakker ikke sendes på unødvendige sejlture frem og tilbage over Østersøen. Og selvfølgelig har færgepersonalet rigeligt med faglige opgaver at se til i det daglige uden at skulle agere postbud.

Men den opmærksomhed og den vilje til at strække sig for sine medborgere, som Simon Christensen og besætningen ombord på M/S Ertholmen udviser, fortjener stor ros. Det er præcis den type menneskelige relationer og hjælpsomhed, der får et ø-samfund til at hænge sammen i hverdagen.