Poul Pava: Coronamodstandere kan sammenlignes med Jehovas Vidner

Poul Pava: Coronamodstandere kan sammenlignes med Jehovas Vidner
Ugen før jul protesterede vaccinemodstandere på Store Torv, og i den forbindelse var bilen, der afspiller en optagelse med budskabet om at sige nej til vaccinen, igen ude at køre på de bornholmske gader. Arkivfoto: Berit Hvassum
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 28. DEC 2021 • 11:15
Af:
Poul Pava
Storegade
Hasle
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
28. DEC 2021 • 11:15

Kunstneren Poul Pava mener, at nogle af coronaskeptikerne er lidt for stålsatte i deres tro.

Der har kørt en bil rundt på øen med en stor højttaler, der råber "SIG NEEJ TAK TIL VACCINEN, SIG NEJ TAK TIL VACCINEN".

Jeg kender flere modstandere af hele covid 19-pandemien. Fælles for mange af dem er "AT DE TROR FULDT OG FAST PÅ DERES SAG".

Jeg vil gå så langt som at sige, de godt kan sammenlignes med JEHOVAS VIDNER. Der er ingen dialog omkring den vej, de har valgt og den tro, de hver især har påtaget sig; NEMLIG AT VI ER PÅ VEJ MOD SLAGS UDRENSNING /JORDENS UNDERGANG via vaccinen.

De fleste af os skal måske udryddes. Det må man godt tro på for min skyld, men så vil jeg også have lov til at sammenligne MANGE AF DEM med JEHOVAS VIDNER/CORONAS VIDNER, som i deres stålsatte tro kun tror på den verden, de selv prædiker. OG DEN ER IKKE TIL DISKUSSION, for der er kun en covid-19-sandhed – deres egen. Og må jeg til sidst minde om, at Jehovas Vidner har spået jordens undergang syv gange. Det er ikke sket endnu.