Det er deprimerende, at en teenager skal parkere i en privat indkørsel for at passe på sin cykel. Men reaktionen fra Rønne viser et lokalsamfund, der lynhurtigt træder til.
Det burde være en selvfølge, at en 13-årig pige kan parkere sin cykel ved Åvangsskolen i Rønne og regne med, at den står urørt, når hun skal hjem. Særligt når der er tale om en elcykel, som er købt for at skåne hendes knæ og fødder mod smerter.
Alligevel har hendes mor nu været nødt til at lave en aftale med naboer i nærheden af skolen, så cyklen kan stå i en privat indkørsel. Det skete, efter at sadlen blev stjålet, og låsen tidligere var forsøgt brudt op.
Det er på alle måder irriterende og unødvendigt, at det overhovedet skal være et problem. At stjæle en sadel fra en skoleelev er simpelthen for dumt. Det skaber utryghed for en teenager og påfører en familie ekstra udgifter og besvær i en travl hverdag. Det er den slags opførsel, man måske forventer på en banegård i en storby, men som man gerne vil være foruden på Bornholm.
Men forløbet viser heldigvis også en anden mere positiv side af medaljen.
Da moderen, Charlotte Celeste Winther, skrev et opslag på Facebook for at efterspørge et trygt sted til cyklen, meldte hele 10 lokale borgere sig hurtigt på banen. De var klar til at lade en fremmed pige parkere i deres indkørsel, så hun trygt kunne gå i ungdomsskole.
Det er hjælpsomhed og almindeligt naboskab i sin fineste form. Det viser, at der bag en ubehagelig oplevelse står et lokalsamfund, som hurtigt rækker hånden ud og finder en praktisk løsning. Og så viser det også, at selvom der ofte kan være meget unødvendigt gylle på de sociale medier, så kan de i sådanne situationer være et rigtig godt sted.
Det er ærgerligt og deprimerende, at det skal være nødvendigt at parkere privat for at passe på sine ting ved en folkeskole. Men det minder os samtidig om værdien af de mennesker, vi omgiver os med til daglig. Det er utroligt opløftende at se, hvor hurtigt folk i Rønne træder til, når der er brug for en hjælpende hånd.