Nu har Energinet flere gange udtalt til Bornholms Tidende, at Bornholm ikke får billigere strøm, hvis Bornholm bliver koblet på energiøen. Men det vil du, Claus, måske ikke forstå?
For at kunne forrente prisen på de kabler, der skal forbinde Bornholm med Sjælland og Tyskland, så kræver det, at alt den strøm, vindmøllerne kan producere, sendes gennem kablerne.
Derfor skal den strøm, Bornholm vil bruge, også være med til at betale til kablerne, selvom vi ikke bruger kablerne, hvis ikke så vælter hele økonomien. Så når Energinet siger, ingen billig strøm til Bornholm, så skal du, Claus, og alle andre tro på det.
Hvorfor skal man starte/flytte sin virksomhed på Bornholm? Prisen på grøn strøm er den samme på Sjælland og i Tyskland. Politikere og andre der drømmer om masser af nye virksomheder, lad være med at bilde os bornholmere ind, at prisen på strøm kan redde BRK's økonomi. Vi har landets højeste nettarif.