Interessen for klimaet bliver svagere
Klimakonferencen i Belém viser det.
Det store scenarie er for længst afsluttet.
Cirka 55.000 af alle slags deltagere er rejst hjem: COP 30-præsidenten, Andre Correa do Lago: Premierministre, fagministre, NGOere, lobbyister, indianere, interesseorganisationer og foreninger og enkeltaktivister - og sandsynligvis endnu flere kategorier.
Rent fysisk opstod der en brand under konferencen i et af lokalerne. Branden blev lykkeligvis hurtigt slukket.
Lokale indianere mødte op flere gange for at vise deres interesse i Amazonas regnskovens udvikling, afskovning, bygning af motorveje og landeveje med videre. Verdens største "skovlunger" er udsat for en større reducering af skovarealerne og ulemperne ved afsøgning efter olie og mineraler i skovområdet.
Indianerne er udsat for et hårdt pres på deres kultur.
Resultaterne
Der er meget delte meninger om resultatet af forhandlingerne.
Der har været røster om, at de store konferencers tid er udløbet.
Der kom ikke fuld konsensus om målsætningerne for reduktionerne af CO2/ udledning af klimagasser - langt fra- og målsætningerne for temperaturstigningerne i de kommende år. Der skal gøres status: 2030-2035-2040 og 2050.
Et synspunkt er, at det går for langsomt med reduktionerne, og at landene ikke når målsætningerne fra Parisaftalen i 2015. I aftalen er aftalt en stigning i temperaturen på højst 1,5 grader (maksimalt 2 grader) - aktuelt står det til en stigning på 2,6.
Det fremgår af mange udtalelser, at Parisaftalen trods alt virker med hensyn til indsatserne. Tidligere har udsigterne været en temperaturstigning på 3,6 grader.
De fossile brændstoffer
Der er markante udtalelser om, at der ikke er nogen vej uden om gradvis udfasning af de fossile brændsler. Der er ikke opnået resultater vedrørende disse ud over allerede aftalte målsætninger.
75 procent af de globale CO2-udledninger og skadelige udledninger stammer fra fossile brændsler.
Kul, olie og gas anvendes fortsat i stort omfang til opvarmning, drivmidler og til andre formål.
COP-præsidenten skitserer en umiddelbar plan for reduktion af CO2 og andre drivhusgasser. Skovhugst og skovrydninger er paradoksalt nok ikke en del af FN processen.
Som alternativ til manglende konsensus har 80 lande slået sig sammen om målsætningen: fossil udfasning. Der er repræsentanter for stort set alle verdensdele.
Disse lande planlægger afholdelse af et eller flere møder inden for det næste år inden næste COP. Det må trods alt vurderes til at være en delsejr.
Klimatilpasning
Det er vigtigt med klimatilpasning, og at der i de enkelte lande forebygges for klimaskader, som kendes både i industri- og udviklingslande.
Det er konstateret, at det efterhånden er nødvendigt og udbredt med klimatilpasning mod skader fra vandmasser og ødelæggelse af områder, der ligger ud til havet eller floder. Havne, sommerhuse, helårshuse, der ligger lavt i forhold til vandspejlet bliver oversvømmede.
Konsekvenserne af CO2-udledningerne i mange lande er uoverskuelige, og i andre lande kan man sige, at det trods alt kunne have været værre.
Men ingen, der rammes af konsekvenserne af temperaturstigningerne, kan siges bare at få ubetydelige skader og problemer, og der er store istandsættelsesudgifter og usikker økonomi.
Danmarks formandsskab
Danmarks formandsskab i EU ophører med udgangen af 2025. Danmark får dermed en mere tilbagetrukket rolle uden umiddelbare muligheder for at lægge pres på de øvrige lande.
Så må vi hver især vurdere Formandsskabets indsatser og resultater. Indsatserne vurderes bredt til at have været for svage og uambitiøse.
For eksempel er der "kun" opnået et resultat i forhandlingerne om en målsætning på 82-85 % reduktion af udledningerne i 2030.
Ny klimalov
Danmark/vi skal have en ny klimalov, der skal vedtages inden 1.1.2026. Enhver kan sige sig selv, at det er i sidste øjeblik. Der er risiko for, at der trumfes en useriøs lov igennem for de kommende fem år.
Der må på alle lovlige måder presses på for at opnå det bedst mulige resultat.
Klimaforandringerne er en af vores afgørende udfordringer, og de fremtidige generationer er afhængige af vores klimaindsatser. Tildeling af ressourcer sker med en samtidig oprustning og øvrige militærudgifter og generel støtte til krigsramte lande, lande der har behov for katastrofehjælp.
Konsekvenserne af klimaindsatserne er tidligere beskrevet af klimaeksperter og klimaråd , interesseorganisationer og enkeltaktivister med interesse for klimasagen.
Det vil få katastrofale konsekvenser for konkrete livsvilkår for mennesker, dyr og landområder - både i havene og på landjorden, hvis der ikke sættes ind med en indsats som nævnt her.
Oprydning efter klimaskader og katastrofer vil påvirke vores økonomi og samfunds stabilitet i ekstrem grad.
Interessen for klimaets udvikling og konsekvenser er desværre allerede vigende, både set i forhold til COP 30's forløb og lokalt i Danmark.
Danmark/vi skal have en ny klimalov, der skal vedtages inden 1.1.2026. Enhver kan sige sig selv, at det er i sidste øjeblik. Der er risiko for, at der trumfes en useriøs lov igennem for de kommende fem år.
Ole Stange, Tejn
