I kan ikke lade folk vente længere

Tre uger efter den politiske aftale om energiøen bliver naboerne i Sose minsandten stadig holdt hen i uvished. For hver dag der går, bliver situationen mere og mere absurd.

For nogle bornholmere byder Energiø Bornholm ikke på nye arbejdspladser, nye muligheder, vækst og prestige.

Den byder på udsigt direkte ind i tung industri i et område, de har boet i i mange år.

Det er virkeligheden for naboerne i Sose. Og det er dem, der – igen – bliver holdt på pinebænken, når det handler om den kompensation, de forhåbentlig kan se frem til.

Tre uger efter den politiske aftale sidder de stadig og venter.

Tre uger efter har de stadig ikke hørt noget fra klimaministeriet.

Tre uger efter får pressen stadig udenomssnak, når vi stiller helt konkrete spørgsmål.

Det er urimeligt.

I dag kan vi fortælle, at Energinet er i gang med at opkøbe ejendomme på stribe i det område, hvor selve landanlægget skal ligge. De ejere, der bor inden for hegnet, ved, hvad der skal ske. De bliver opkøbt. De får en fair pris. De kan komme videre.

Men hvad med dem, der bor lige på den anden side af hegnet? Deres fremtid er stadig pakket ind i tavshed.

Ja, den slags kræver juridisk præcision. Ministerier skal arbejde grundigt. Aftaler skal kvalitetssikres. For ingen ønsker forhastede løsninger.

Men når man har levet i usikkerhed i fire år – og når man fra politisk hold begynder at tale om "uger", som Lea Wermelin gjorde – så forpligter det.

Så handler det ikke længere om paragraffer, men om ordentlighed. Om respekt. Medmenneskelighed, slet og ret.

Man kan ikke bede mennesker om tålmodighed uden samtidig at give dem klarhed. I kan ikke lade vores naboer vente længere.

Det mindste, det allermindste, de kan forlange, er en konkret tidsplan. Den bør falde nu.