Hvorfor gøre flotte steder grimme?

SYNSPUNKT | ABONNENT | 30. NOV 2022 • 17:30
Af:
Peter Aage Bak
Slappegade
Rønne
SYNSPUNKT | ABONNENT
30. NOV 2022 • 17:30

Affaldsbeholdere harmonerer ikke med en fin gade med smukke huse, mener Peter Aage Bak.


Er der grund til at gøre gamle bydele grimme og besværlige at bo i?

Det siges, at der skal være affaldsbeholdere i Rønnes gamle bydele som for eksempel Vimmelskaftet. Her skal vinduerne være kittede som i gamle dage, og der skal være tegl på tagene. Hvor kan man så sætte en række affaldsbeholdere op i en fin gade med smukke huse? Det stemmer ikke godt med bevaringsplanen, og vil skæmme det fine bybillede.

Det forlyder også, at det er af hensyn til skraldemændene, som ikke kan gå sikkert på brostenene. Nå ja, der bor jo en del ældre mennesker i de gamle bydele, hvor der er nær til butikker og kirke. Så skal gamle fru Jensen med de stive ben altså selv gå på brostenene hen til affaldspladsen med køkkenaffaldet. Eller skal hjemmehjælperen gøre det?

Og det bliver ikke så nemt for fru Jensen at flytte, for hvem vil købe hus i nærheden af affaldsbeholderne? Har kommunalbestyrelsens flertal sat kikkerten for Nelsons blinde øje? Godt hjulpet af Miljøstyrelsen.

Kunne der ikke godt laves en bedre plan?