Rønne får endelig en lidt bedre forbindelse til sin havn. Promenaden ved Søndre Bådehavn er et godt skridt – men forskønnelsen af by og havn må ikke stoppe her.
Utallige udviklingsplaner for Rønne Havn har gennem årene handlet om logistik, udvidelser og afspærrede industriarealer.
Havnen er vokset markant, men for byens borgere har det også haft en pris: Adgangen til vandet er skrumpet, og barrieren mellem Rønne og Østersøen er blevet større.
Det er mange år siden, løfterne om at skabe bedre sammenhæng mellem by og havn første gang blev formuleret. Ventetiden har været lang, og netop derfor er Rønne Havns nye projekt ved Søndre Bådehavn og Munch Petersens Vej en god nyhed. Byens udvikling har alt for ofte handlet om drift og tunge køretøjer frem for æstetik og byliv.
Et bølgeformet trædæk, grønne arealer og en opgraderet promenade ændrer ikke på, at havnen først og fremmest er en arbejdsplads. Men det viser en kærkommen erkendelse af et ansvar over for byen.
Kritikere kan med rette indvende, at et trædæk og nye bænke ikke fuldt ud kompenserer for de kvadratmeter, borgerne har mistet til industri og hegn.
Alligevel skal projektet hilses velkommen. Det handler om retning. Når havnen i dialog med lokale borgerforeninger åbner op for offentligheden og etablerer rammer, hvor mennesker rent faktisk kan opholde sig, genoprettes en flig af den vigtige sammenhæng mellem by og havn.
Arbejdet skal stå færdig i maj 2027, i tide til Rønnes 700-årsjubilæum. Det er et fornuftigt mål. Hvis Rønne skal bevare sin identitet som havneby – og ikke blot som en bebyggelse op ad et lukket industriområde – skal byens folk have adgang til vandet.
Man kan argumentere for, at det ikke burde være en bestemt begivenhed, der sætter skub i tingene, men måske kan jubilæet være en anledning til at hæve ambitionerne for hele Rønnes udtryk.
Promenaden ved Munch Petersens Vej er et nødvendigt første skridt. Men lad det nu for alt i verden ikke stoppe her. Fornyelsen og forskønnelsen af Rønne har været alt for længe undervejs, og Rønne Havn bør fastholde den åbne linje, så flere områder langs kysten løbende tænkes ind i byens liv.