Hasle kan redde klimaet - med vores hjælp

Hasle kan redde klimaet - med vores hjælp
LEDER | DEBAT | Lørdag 15. marts 2025 • 09:02
LEDER | DEBAT | Lørdag 15. marts 2025 • 09:02

Bornholm kan være stolt af Hasle Refractories, der både skaber lokale job, økonomisk succes og kan være en del af selve løsningen på klimakrisen.

Bornholm kan med rette være stolt over Hasle Refractories, som netop har leveret et imponerende årsresultat med et overskud på hele 15,4 millioner kroner. Men det er ikke kun overskuddet, der imponerer. Virksomhedens unikke specialrør, som kan spare cementindustrien for én til to procent af energiforbruget, er en innovation med potentiale til at gøre en betydelig forskel i kampen mod klimaforandringer. Cementproduktion tegner sig nemlig for op mod otte procent af verdens samlede CO2-udledning, og her kan det bornholmske Haslerør vise sig at blive en global ‘gamechanger’.

Hasle Refractories er desuden en del af den altafgørende bornholmske helårsindustri, der skaber arbejdspladser og skattegrundlag med medarbejdere, som har adresse på Bornholm. At ægteparret Michael og Karen Bladt fortsat vælger at fragte råmaterialer til øen og færdige produkter væk igen er en vigtig beslutning, der understøtter det lokale erhvervsliv. Men det er en beslutning, vi ikke kan tage for givet. Hvis efterspørgslen på det særlige rør fortsætter med at vokse globalt, kan produktionen hurtigt blive udvidet uden for Bornholm. Derfor er det afgørende, at Bornholm gør alt for at fastholde og styrke rammerne om vores vigtige industrivirksomheder.

Det er tidligere lykkedes at fastholde dele af de store industrivirksomheder som Jensen og Beck Pack Systems, og vi skal kæmpe for, at også Hasle Refractories fortsætter med at vokse og udvikle sig på øen. Det kræver, at vi sikrer lave fragtrater og -kapacitet, adgang til kompetent arbejdskraft, en erhvervsvenlig kommune samt en stabil og effektiv transport til og fra Bornholm med både færge og fly. Flere af disse områder kan vi ikke bare tage for givet. De er under pres og kræver en engageret indsats for at sikre vores samfund.

Hasle Refractories viser os, hvordan innovation og lokal forankring kan gå hånd i hånd. Vi skal gøre vores del af arbejdet og sikre, at virksomheder som Hasle Refractories kan blive ved med at skabe vækst og grønne løsninger fra Bornholm.

Det har vi alle en interesse i.

Følg debatten på facebook!

FORSVAR AF BORNHOLM

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'
EKSKLUSIV | ABONNENT

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Gotlands beredskab inkluderer et samarbejde mellem alle på øen, mad og medicin til 90 dage og en plan for evakuering. Men ikke væk fra øen. Totalforsvaret bygger på, at øen står sammen. Kom med til statustjek på Sveriges Bornholm.
Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem
BAGGRUND | ABONNENT

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Selvom Bornholms Regiment er oprettet på papiret, er der endnu ikke etableret et regiment, indrømmer oberst Lars Nygaard. Han forklarer i et interview til Tidende, hvorfor det tager tid. Én udfordring bekymrer ham især – og den bekymring deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

TANDLÆGEMANGEL PÅ BORNHOLM

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig
NYHED | ABONNENT

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig

Ibh & Holmberg – Øens Tandlæger er flyttet ind i det tidligere AMU-Center i Aakirkeby.
Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'
NYHED | ABONNENT

Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'

Bornholms Regionskommune er ikke lykkedes med at rekruttere en specialtandlæge til tandregulering. Derfor er der nu ingen, og det gør, at der opstår en venteliste. Det kan have konsekvenser på længere sigt, advarer Tandlægeforeningen.
FÅ ABONNEMENT