Gravgaard: Bopælspligt-sagen viser problemet

Bøderne er så lave, at de risikerer at gøre snyd til en god forretning og udhule Bornholms lokalsamfund.

Det er både rigtigt og nødvendigt, at Bornholms Regionskommune sammen med borgerforeningerne kæmper for, at bopælspligten bliver overholdt.

Den er ikke en teknisk detalje i lovgivningen, men et helt afgørende værn om vores bysamfund. Desværre er den seneste dom endnu et søm til lokalsamfundenes ligkister.

Uden bopælspligt risikerer vi tomme huse, mørke gader og byer, der kun lever få sommeruger om året. Derfor er den seneste dom i sagen fra Gudhjem en god nyhed. Den viser, at reglerne kan håndhæves, og at forsøg på at omgå dem faktisk får konsekvenser. Kommunen følger med og fanger dig, hvis du har uregelmæssigt vandforbrug.

Men glæden er desværre kun lille, når man ser på størrelsen af straffen. En bøde på 10.000 kroner er i praksis alt alt for lav. Den signalerer ikke alvor, men nærmest det modsatte: Det kan betale sig at bryde bopælspligten. I attraktive byer som Gudhjem, Allinge og Svaneke er den ulovlige udlejning og den relativt lave købspris tjent hjem på rekordtid. Én sommer, én folkemødeuge eller nogle få højsæsonudlejninger – bøden er en bagatel.

Med et strafniveau som dette er det ikke svært at forestille sig, hvad en kynisk ejer ville gøre. Indrykke udlejningsannoncer på vej ud af retssalen og betragte bøden som en driftsomkostning. Det er præcis den logik, bopælspligten skal forhindre – og som den nuværende bødestørrelse desværre underminerer.

Derfor er det helt rigtigt, når Bornholm sammen med de andre ø-kommuner presser på for markant højere bøder og stærkere kontrolværktøjer. Skal bopælspligten beskytte vores lokalsamfund reelt, skal sanktionerne være så mærkbare, at det ikke kan svare sig at snyde. Ellers ender vi med det værste af begge verdener: Regler på papiret – og spøgelsesbyer i virkeligheden.