Det er sund fornuft at rydde op i kommunens ejendomme. Men når vurderingerne bygger på luftkasteller, risikerer man at lave fejl, der rammer foreningslivet.
Det er svært at fortænke Bornholms Regionskommune i, at man gerne vil rydde op i sin omfattende ejendomsportefølje.
I en tid med stramme budgetter giver det god mening at vende hver en sten og undersøge, om kommunen ejer bygninger, der med fordel kan sælges fra, så vi sparer på den løbende drift. Strategien "Rum til velfærd" har netop det formål.
Men hvis oprydningen skal give mening for både kommunekassen og de bornholmere, der berøres, kræver det, at tallene på papiret matcher virkeligheden derude.
Sagen om klubhusene på Bellmansvej i Rønne er et eksempel på, hvor hurtigt det kan gå galt, når regneark møder hverdagen. Her ejer kommunen to nedslidte barakker, som i årtier har huset blandt andre Bornholms Cycle Club. Administrationen regner foreløbig med et salgsprovenu på 900.000 kroner for de to nabogrunde.
Det er en pæn sum. Problemet er bare, hvordan man er nået frem til det tal.
Vurderingen er foretaget som en såkaldt "kantstensvurdering" fra bilen – uden at nogen har været inde i bygningerne. Samtidig er prisestimatet baseret på et helt særligt salg af Friluftsscenen på Galløkken. Man har tilsyneladende glemt at tage højde for, at grunden på Bellmansvej har skarpe lokalplanbindinger til rekreative formål, og at private investorer reelt ikke må bygge boliger på matriklen.
Lægger man dertil, at kommunen ved et salg risikerer at skulle udbetale lokaletilskud til foreningerne fra en anden kasse, forsvinder den beregnede driftsbesparelse på 50.000 kroner hurtigt. Man har blot flyttet pengene fra den ene lomme til den anden.
Det er fuldstændig legitimt at afsøge alle muligheder for salg. Men når foreninger som cykelklubben med rette undrer sig over grundlaget, udstiller det faren ved at lade det gå for stærkt.
Hvis kommunens ejendomsstrategi skal beholde sin troværdighed, er man nødt til at gå grundigt til værks. Luftkasteller og gætterier gavner hverken kommunekassen eller det lokale foreningsliv.