I planen indgår i første omgang byggeri af 120 boliger, og tidssvarende, almene boliger kan vi vist alle blive enige om, at vi mangler. Med ønsket om et nyt kvarter, nye stier og grønt, sammenhængende byliv er der grund til nu at gribe muligheden nu, hvor den er her. De 120 boliger er første byggeprojekt på en grund, der ud over stadionets 4,8 hektar har en samlet størrelse på 14,8 hektar.
Vi har set det før – men det er alligevel spændende. Og vi er nødt til at blive ved med at tro på den positive udvikling, og det er nu op til kommunalbestyrelsen at give den første lige halve million til udarbejdelse af masterplanen.
Det ligner en chance for endelig at vende et forsømt område til et aktiv for byen – og en mulighed for at sikre, at nye familieboliger kan skyde op side om side med grønne områder og fine landskaber.