KØB ABONNEMENT
SYNSPUNKT / DEBAT / 31. JAN • 11:00

Før bollerne ligger et alvorligt spor

Før bollerne ligger et alvorligt spor
Det er forkyndelsen af en glæde, der holder – også når bollerne er spist, og tønden er tom, skriver Flemming Mose Lauridsen. Arkivfoto: Allan Rieck

Har kirken noget at forkynde omkring fastelavn?

Fastelavn forbindes ofte med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller, som endda spises i flere uger op til!

For mange virker det som en folkelig fest uden dybere mening. Alligevel er fastelavn oprindeligt tæt knyttet til kirkens liv.

Ordet stammer fra fastelavn – aftenen før fasten. Det var den sidste fest før en tid med eftertanke, bod og forberedelse frem mod påske. Her har kirken faktisk noget vigtigt at forkynde.

Fastelavn minder os om, at livet rummer både fest og alvor. For før latteren, før bollerne, før udklædningen ligger der et alvorligt spor: mennesket er dødeligt, livet er skrøbeligt, og vi har brug for omvendelse og nåde.

Fasten begynder med askeonsdagens ord: ”Menneske, husk, at du er støv, og til støv skal du vende tilbage.” Det er ikke for at knuse livsglæden, men for at give den dybde. Og når vi griner og klæder os ud, afslører vi også noget sandt: at vi leger med roller, skjuler os bag masker og længes efter at være nogen – eller nogen anden.

Gud behøver ikke maske

Kirken kan her pege på en dybere sandhed: For Gud behøver vi ingen masker.

I dåben kaldes vi ved navn, ikke ved kostume. Fasten, som følger efter fastelavn, inviterer os til at lægge noget af – ikke bare sukker og vaner, men også selvretfærdighed, travlhed og illusioner om kontrol. Fasten er ikke en præstation, men en åbning - et rum, hvor Gud kan komme os nær.

Derfor tør kirken spørge: Hvilke masker bærer vi til hverdag? Hvem er vi, når vi ikke skjuler os bag præstation, fromhed eller facader? I mødet med Gud må maskerne falde. Her bliver vi set, kendt og elsket, som vi er.

Så ja, kirken har noget at forkynde omkring fastelavn. Midt i tøndeslagning og latter kan vi minde hinanden om, at glæden peger frem mod fordybelse, og at festen kan blive en dør ind til alvor – og til nåde. For bag alle masker står vi som mennesker, elsket af Gud, på vej mod påskens håb.

En glæde, der holder

Det er forkyndelsen af en glæde, der holder – også når bollerne er spist, og tønden er tom – en glæde, der har sit udspring i Kristus, som gik fastens vej helt til korset og videre til opstandelsen – som forsoning for os mennesker!

Den Danske Salmebog 176 v.10:

Vort hosianna klinge! / Du ærens konge, gak

Vor død at undertvinge / og hav så evig tak!

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift får muligheden for at skrive et længere indlæg. Skribenterne står helt frit i forhold til valg af emne og udtryksform.



Følg debatten på facebook!










FÅ ABONNEMENT