Energiøen rammer virkeligheden: Er vi klar – eller bliver vi kørt over?

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Det lokale erhvervsliv i Aakirkeby gør sig klar til energiøens indtog. Men hvis ikke ministrene snart vågner og sikrer færger og infrastruktur, risikerer Bornholm ganske enkelt at blive kørt over.

I årevis har Energiø Bornholm været en abstrakt størrelse.

Et gigantisk milliardeventyr omtalt i luftige politiske taler, akademiske rapporter og fjerne visioner om den grønne omstilling. Men lige nu – i disse måneder – skifter projektet gear. Det rykker direkte ind i den bornholmske hverdag.

Det ser man tydeligt i Aakirkeby. Når en erhvervskvinde som Marian Lundh sælger sit livsværk efter 25 år, lejer sit hotel ud til Siemens Energy og investerer i nye ejendomme til tilrejsende arbejdsstyrker, er det et godt eksempel på bornholmsk omstillingsparathed.

Det lokale erhvervs- og foreningsliv venter ikke på bureaukratiet; de ser konsekvenserne, griber mulighederne og gør sig klar til det ryk, der kommer.

Men den lokale handlekraft står i skærende og bekymrende kontrast til den mur af tavshed, som regionskommunen i øjeblikket møder på Christiansborg.

Tidligere på måneden berettede borgmester Frederik Tolstrup om ubesvarede breve og lukkede ministerdøre.

Det udstiller et farligt paradoks i udviklingen af national infrastruktur. Man vedtager et kæmpestort anlægsprojekt på Bornholm, men glemmer tilsyneladende at forholde sig til de mest basale følgevirkninger for det samfund, der skal lægge ryg til.

For hvornår har Klima- og Transportministeriet tænkt sig at forholde sig til færgekapaciteten?

Når Aarsleffs tunge entreprenørmaskiner og hundredvis af arbejdspladser om under et år begynder at fylde op på dækket, er det de bornholmske vognmænd, erhvervslivet og øens almindelige borgere, der risikerer at stå tilbage på kajen uden plads. Det samme gælder udbygningen af elnettet og presset på den lokale infrastruktur.

Energiøen indeholder enorme langsigtede perspektiver for øen. Men Bornholm skal heller ikke være en passiv byggeplads, hvor de nationale gevinster høstes i hovedstaden, mens følgeskaderne og flaskehalsene overlades til lokalbefolkningen.

Hvis ikke regeringen snart åbner dørene og sikrer en reel hotline til de berørte ministerier, bliver energiøen ikke et fælles løft, men en historie om en ø, der blev kørt over af sit eget projekt. Det lokale erhvervsliv er trukket i arbejdstøjet. Det er på høje tid, at ministrene gør det samme.