En stor regning for tilliden

Lad os håbe, at den svenske dame bliver stoppet. Ikke på grund af et par glas vin og et stykke laks, men fordi Bornholm helst skal være et sted, hvor værter fortsat tør møde deres gæster med tillid frem for mistro.

Vi stoler på hinanden. Har tillid til hinanden. Vi vil gerne tro på det bedste i vores medmennesker. Lige indtil nogen bryder tilliden.

Det skete på restaurant Margeritten i Allinge forleden. En ældre svensk dame, som tilsyneladende har været på spil for nogle år siden, er tilbage. Hun spiser og drikker – og skrider fra regningen.

På Margeritten lod hun et par briller ligge på bordet og en sweater hænge over stolen, sikkert for at indikere, at hun stadig var der. Det var hun bare ikke. Hun var over alle bjerge.

Laks, vin og sodavand var denne aften på huset. Åbenbart.

Regningen på den middag er i princippet ligegyldig. Det egentlige problem er jo, at hver gang nogen snyder, bliver verden en lille smule dårligere.

Det er trist, særligt når vi i disse måneder lever af vores værtskab, vores gæstfrihed og vores gode forhold til de tusinder og atter tusinder af mennesker, der elsker at besøge os.

Vi byder på solskin og højt humør, og vi byder velkommen med åbne arme. Fordi 99,9 procent af de mennesker, vi møder, forstår og følger den kontrakt, der er indgået.

Vi yder jo hjertens gerne den allerbedste service og giver præcist den oplevelse, som gør, at man som gæst ikke føler, at man bare er et nummer.

Den kultur bliver udfordret, hvis vi skal tænke "gad vide, om hende der også løber fra regningen?"

Nej, den største regning er ikke den, som den ældre svenske kvinde ikke fik betalt. Den største regning ligger og venter og skal betales af os allesammen, hvis tillid for alvor bliver til mistillid.