En bogført triumf

En bogført triumf
LEDER | DEBAT | Onsdag 12. november 2025 • 05:30
Tommy Kaas
Redaktør
LEDER | DEBAT | Onsdag 12. november 2025 • 05:30

Bogbranchen – inklusiv bornholmske Hakon Holm – blomstrer, fordi vi har brug for noget ægte i en verden fuld af flimmer.

Kigger vi 10-15 år tilbage, ville de fleste nok have forudsagt, at den fysiske bog var på vej til at blive et levn fra en svunden tid. I den tiltagende digitale tidsalder ville flere og flere fravælge bogen til fordel for lydbøger og bogstaver på en skærm.

Men det stik modsatte er sket. Bogbranchen har rejst sig. Forlagene trives. Folk læser og læser og læser – masser af bøger på dejligt, knitrende papir.

I weekenden var der Bogforum i København, og også her kunne man fornemme tidens tendens. Og blandt dem, der rider med på bølgen, er det traditionsrige Rønne-firma Hakon Holm, der for første gang havde taget plads i Bella Center og præsenterede sine bøger på tre dages bogmesse.

Det er en herlig historie, at et bornholmsk forlag blander sig i den nationale branche, og det er fantastisk, at det sker med nysgerrighed, passion og blik for de gode fortællinger.

Jo mere digital og konstant forstyrrende vores hverdag bliver, jo større bliver behovet for det modsatte; at trække sig helt tilbage fra notifikationer og skærmtid – at skabe tid til ro og fordybelse.

Her spiller bogen en hovedrolle.

Historiefortællingen lever jo. Og særligt når kunstig intelligens er ved at blive så klog, at det nogle gange er svært at se forskel på noget ægte og uægte, så skal vi fastholde vores rolle som fortællende væsner, der har brug for historier til at forstå os selv og andre. Og vores verden.

Bogbranchen lever, fordi den rammer lige præcis det behov, som internettet aldrig kan opfylde, og helt lokalt på Bornholm har vi heldigvis folk som dem hos Hakon Holm, der er med til at fortælle og formidle historier for nutid og eftertid.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT