Ændrede vaner
Det kommer til at kræve ændringer i vores nuværende vaner, men er det skidt? At vi skal tænke os om når vi handler?
Det mener jeg faktisk ikke, at det er. Jeg tror, at vi kan blive både gladere og rigere, hvis vi omgiver os med produkter der har kvalitet og måske ligefrem æstetik, i stedet for billige produkter med kort levetid.
Jeg er mere fokuseret på hvordan vi sikrer, at alle kan være med. Det kan let eksludere, hvis priserne - fordi det skal være holdbart og dansk design, når et niveau hvor kun de rige har råd til at være gode forbrugere. Her mener jeg, at genbrug og produkter med lang levetid er en væsentlig forudsætning for, at man kan sikre, at der er kvalitet til priser, hvor alle samfundslag kan være med.
Vi har historisk set været meget stolte af vores fagfolk. Det skal vi da blive ved med samtidigt med, at vi følger op med nye tiltag og bliver bedre til at genbruge i alle led, i hele vores samfund.
Lokale projekter viser vejen
Vi kan bruge erfaringer fra den virkelige verden, fx Lærlingenes hus i Tejn.
“Huset er et tydeligt eksempel på, hvordan fortidens stolte byggetraditioner kan indgå i et samspil med fremtidens krav til bæredygtighed, nulenergi og cirkularitet. Det fungerer i dag som 'inspirationshus', hvilket er et glimrende eksempel på, at når nogen tør gøre noget - selv om vi ikke kender løsningen - så lærer vi nyt og opdaterer vores viden, så vi kan fortsætte med at være stolte af vores fagfolk, og være de, som verden ser hen imod for at finde gode løsninger vi gerne vil dele med omverden.
Tilbage til traileren
Så lad os se på traileren igen for det er jo her vi skal rette op, ikke?