KD: Ny tilgang til at forfølge målene

SYNSPUNKT | DEBAT | Fredag 23. februar 2024 • 16:00
Af:
Bjarne Hartung Kirkegaard (KD)
medlem kommunalbestyrelsenNiels Chresten Andersen
formand for KD på Bornholm
SYNSPUNKT | DEBAT | Fredag 23. februar 2024 • 16:00

Det næsten udelukkende fokus på sparekataloger gør efter Kristendemokraternes mening kun ondt værre, når det handler om kommunens økonomi.

På et år er kommunens kassebeholdning halveret, og den negative udvikling står til at fortsætte i hele 2024. Følgen er blandt andet, at kommunen ved udgangen af hver måned står med en stigende negativ kassebeholdning.

De primære årsager er, at der med budgettet for 2023 blev aftalt et kassetræk på 40 mio. kr., store merudgifter inden for børne- og ungeområdet, voksenområdet og flere af de tekniske områder. Efter den seneste stormflod står flere af de bornholmske havne med store ekstraudgifter til reparation mv.

Udviklingen i kommunens økonomi har allerede undermineret forudsætningerne for budgettet for 2025, og peger i retning af endnu stor sparerunde til de næste budgetforhandlinger – besparelser, der for størstedelen kun gør ondt værre.

Stands ulykken

Fra kommunalbestyrelsens side er der allerede taget fat på genopretningsplaner for de specialiserede børne- og voksenområder, der oplever et stort merforbrug. Dernæst er der besluttet et kvalificeret ansættelsesstop, reduktion i budgetoverførsler fra 2023 til 2024 samt at gå diverse anlægsprojekter igennem med henblik på enten at udsætte eller helt annullere planlagte anlægsarbejder (Jf. Økonomi- og Klimaudvalget 17/1-24).

KD støtter disse tiltag og er åbne for yderligere.

Udviklingspartnerskab

Lolland, Langeland og Morsø kommuner har indgået såkaldte udviklingspartnerskaber med Indenrigsministeriet. Med et udviklingspartnerskab fastlægges et særtilskud i fire år med henblik på, at kommunen iværksætter langsigtede investeringer i tiltag til at forbedre deres økonomiske situation.

Lolland Kommune med stort set samme indbyggertal som Bornholm (39.921 i 2023) har et tilsagn om et årligt statstilskud på 120 mio. kr., og har for 2024 modtaget et samlet tilskud på 210 mio. kr. fra den statslige pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner. Til sammenligning modtager Bornholms Regionskommune 95 mio. kr.

KD støtter derfor helhjertet, at kommunalbestyrelsen indleder en dialog med Indenrigsministeriet om et udviklingspartnerskab for årene 2025-2028.

Det kan blive det helt afgørende grundlag for at genoprette kommunens økonomi.

Nyt fokus i budgetforhandlinger

Forberedelsen af de årlige budgetforhandlinger har efter vores opfattelse i alt for høj grad fokus på besparelser. Når det gælder kommunens indtægter, har det primært været kritik af den kommunale udligning og tilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, der har været fokus på.

KD har år efter år ved budgetforhandlingerne fremlagt forslag om etableringen af en funktion som central fundraiser – et forslag, som er blevet afvist.

Flere har sikkert ment, at udbyttet af en sådan funktion nok mest var at anse som ’fugle på taget’. Men erfaringerne fra en sådan funktion 2017-2019 viste, at der blev hentet mere end 40 mio. kr. til kommunens drift og udvikling fra statslige puljer, private fonde og EU-programmer.

Også aktuelle erfaringer understøtter mulighederne for markante indtægter. I 2021-2023 er det lykkedes for Beof, Bofa, Rønne Havn, Campus Bornholm og Destination Bornholm alene i EU-støtte at hente mere end 100 mio. kr. til deres drift og udvikling.

Næsten halvdelen af midlerne er bevilget til udviklingen af energiøen med Baltic Energy Island som det bornholmske erhvervsfyrtårn.

Det er ikke ligetil at hente sådanne EU-tilskud, men kræver medarbejdere med de rigtige kompetencer. Beof og Bofa er eksempler på, at det er muligt.

En central fundraiserfunktion kan tilføre kommunens centre de ekstra kompetencer og ressourcer, der skal til for at hjemtage EU-midler. Det gælder på velfærdsområderne med udsatte børn og unge, ældreplejen og velfærdsteknologi, ligesom det gælder de tekniske områder som havne, bustransport og klimatilpasninger.

Besparelser gør kun ondt værre

KD står bag kommunalbestyrelsens fire overordnede økonomiske mål, der ligger til grund for budgetforhandlingerne:

1. Resultatet af den ordinære drift skal vise et overskud på minimum 50 mio. kr.

2. De årlige anlægsinvesteringer skal være på minimum 30 mio. kr.

3. Den gennemsnitlige likviditet skal minimum være 75 mio. kr. (målt over 365 dage).

4. Lånoptag udnyttes i det omfang, det er muligt inden for de statsligt givne rammer, og således at belastningen af kommunens løbende drift og anlæg minimeres.

Men KD ønsker en ny tilgang til at forfølge disse mål. Det næsten udelukkende fokus på sparekataloger gør efter vores mening kun ondt værre, især når det rammer de socialt udsatte, ældreområdet, skolerne og de tekniske områder. Effekten er kortvarig og afløses efter nogen tid at endnu større udgifter, og dermed yderligere behov for besparelser.

Vi er åbne for ændringer i kommunens organisationer, f.eks. sammenlægning af Center Ældre og Center Sundhed.

Vi er åbne for at skele til andre, sammenlignelige kommuner for at hente inspiration til, om vi i kommunens opgaveløsninger kan gøre det bedre og billigere.

Vi er med på at arbejde mere på toårige budgetter og styrket likviditetsstyring.

Men for alle disse tiltag gælder, at de ikke ændrer ved kommunens grundlæggende økonomiske udfordringer med det stigende antal af børn og unge i mistrivsel, arbejdskraftmanglen indenfor velfærdsområderne, det store sygefravær, den dyre busdrift eller gør udgifterne til havnerenoveringer mindre.

Et udviklingspartnerskab med Indenrigsministeriet og en central fundraiserfunktion anser vi for to helt afgørende løsninger på at tilføre Bornholms Regionskommune økonomi med sigte på en mere bæredygtig økonomisk udvikling.

Dernæst er familiernes trivsel, indsatsen for de socialt udsatte grupper, en udvikling til gavn for hele øen samt en miljømæssig bæredygtig udvikling de fire fokusområder for KD ved de årlige budgetforhandlinger.

FÅ ABONNEMENT