Det årlige selvtillidsboost

Tommy Kaas

Redaktør

Wonderfestiwall bliver skudt i gang i dag som et ret godt eksempel på, hvad kultur kan gøre for et samfund som vores.

Frivillighed er en enorm ressource, og i de her dage ser vi den foldet ud i fuldt flor, når der er Wonderfestiwall på Hammeren.

Der er grund til at kippe med flaget for både festivalen og alle dem, der løfter i flok, for sammen skaber de en fuldstændig unik oplevelse og begivenhed.

Samfundsmæssigt er frivillighed en interessant størrelse. Mennesker, der bruger frivillige timer og kræfter på noget, som de oplever som meningsfuldt, får til gengæld for arbejdet netværk, erfaringer, venskaber og en følelse af at skabe noget sammen.

Det bliver en slags social infrastruktur. Og for vores samfund er dét ekstra værdifuldt. For ganske vist kender mange på Bornholm hinanden, men det kan også være svært at skabe nye fællesskaber – måske særligt for unge.

Det lykkes på Wonder.

Og noget andet, der også er blevet ført fornemt ud i livet, er foreningens ædle ambition om at skabe noget for de unge. Det er en rigtig stærk hensigt i arbejdet med at sammensætte et levende samfund. For som kulturinstitution kan man faktisk bidrage til det gode liv, og måske endda til et liv, som man som ung kan se sig selv vende hjem til en dag i fremtiden.

Wonder er på den måde med til at skabe den fulde pakke: Et samfund, hvor vi ikke nødvendigvis behøver at vente på, at nogen kommer udefra og laver udvikling. Et samfund, hvor unge, voksne og ældre kan mødes i fortællingen om, at her sker faktisk noget. Et samfund, hvor udviklingen ikke kun handler om noget, der kan måles i direkte økonomiske effekter.

For gevinsten ved Wonder bliver hvert år langt større end de kroner, der bliver lagt i kassen hos lokale virksomheder, på hoteller, restauranter og i butikker.

Musikken spiller. Fællesskabet lever. Og ud over økonomien er der plus på den social kapital, livskvaliteten og det årligt tilbagevendende bornholmske selvtillidsboost.