Debat: Hvorfor 42.000 bornholmere?

SYNSPUNKT

Danmark og verden står i dag overfor tre store kriser: Biodiversitetskrisen, klimakrisen og coronapandemien.

Alle tre skyldes ifølge forskere, at vi mennesker breder os for meget på bekostning af andre arter, og at vi med vores skyhøje forbrug belaster kloden mere, end den kan tåle.

De to sidstnævnte kriser vil forhåbentligt langt hen ad vejen kunne løses ved hjælp af teknologiske og medicinske fremskridt, mens biodiversitetskrisen kræver, at vi ændrer vores livsstil og giver naturen mere plads.

Bornholms borgmester, Thomas Thors (S), nævner i Tidende 21. januar et mål om 42.000 indbyggere på øen inden 2028, og hvis dette er partiets eller regionskommunens politik, er det ret trist. For en så stor stigning i indbyggertallet betyder jo også flere huse, erhvervslokaler, vindmøller, veje og andre ting, som belaster vores natur og hindrer os i at nå de mål, som vi har forpligtet os til gennem internationale aftaler. I både FN og EU er holdningen, at vi for fremtiden skal bruge væsentligt flere ressourcer på at beskytte naturen, end vi har gjort hidtil, og at en stor del af de arealer, der i dag anvendes til produktion, skal tilbageføres til vild natur.

FN- og EU-målene støtter sig på forskningsrapporter, som viser, at det faktisk også vil svare sig økonomisk at tage bedre vare på naturen. På kort sigt kan det rigtignok koste lidt at beskytte og genoprette natur, men det vil helt klart betale sig på længere sigt, og gevinsten kan på nogle områder være flere gange mere værd end investeringerne. Specielt landbruget har en del at vinde på at tage vare på biodiversiteten, og mange landmænd ser i dag god naturforvaltning som en vigtig del af det at eje land og dyrke jorden.

Til trods for at en række anerkendte økonomer siger, at vi må bevæge os væk fra den type vækst, som forudsætter rovdrift på naturen, er der foreløbigt få danske politikere, der ser ud til at lytte til dem. En del kommuner har ganske vist store ambitioner på natur- og biodiversitetsområdet og prøver at markere sig som ”grønne”. Men kommuner ønsker også mange indbyggere og høje skatteindtægter, så hvis kommunalbestyrelsen har valget mellem at bevare en gammel skov eller eng, der er levested for sjældne plante- og dyrearter, og tillade etablering af et boligområde eller en virksomhed, som kan give nye arbejdspladser, er det normalt ikke naturen, der prioriteres.

Måske skyldes vores politikeres manglende handlingskraft når det kommer til naturbeskyttelse og biodiversitet, at de mangler kundskaber på området, er fanget i ideologier, der for længst er gået over dato, eller at de simpelthen er bange for det, den tidligere svenske statsminister Olof Palme satte fingeren på i sin kommentar til den såkaldte Romklubs kritik af vækstideologien i rapporten Grænser for vækst. Palme siger, at han af hele sit hjerte støtter rapportens tanker og konklusioner, men frygter, at hvis han gennemførte en politik i tråd med disse, ville han aldrig blive genvalgt.

Vores ø har ikke behov for to og et halvt tusinde flere indbyggere for at fortsætte at være et godt og trygt sted at leve, men vi trænger derimod til modige og fremsynede politikere, som forstår tidens store udfordringer, og som tør at tage de kloge og rigtige valg, selv om de måske mister stemmerne fra dem, der stadig tror, at traditionel økonomisk vækst løser alle problemer.

Bornholm er egentligt i en unik position til at få til en grøn vækst, der handler om at reducere det forbrug, som skader naturen, og i stedet tænke livskvalitet og bæredygtighed. Vores mangfoldige natur giver os et fantastisk udgangspunkt for lykkelige og rige liv, og ikke mindst tiltrækker den mange turister, som elsker vores ø netop på grund af de smukke landskaber. Lad os derfor sammen tage godt vare på Bornholms naturkapital, sådan at den også kan være til glæde for kommende generationer. Og lad biodiversitetskrisen og beskyttelse af vores lokale natur blive den vigtigste sag, når vi om få måneder går til valg.