Debat: En hel ø

LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 12. NOV 2021 • 10:43
Af:
Frank Granlyst
Bente Helms
kandidater for Socialdemokratiet
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
12. NOV 2021 • 10:43

Hele Bornholm har attraktive levesteder med stærke fællesskaber.

Vvision om en hel ø skal vi fra politisk side blive endnu bedre til at støtte og bakke op.

Vi skal værdsætte de mange lokale kræfter og ildsjæle, lytte til deres ønsker og hjælpe i gang.

De lokale kender deres område godt, ved hvor der skal sættes ind, ved hvor der er mangler, ved hvad der er brug for.

Ideer og konkrete forslag er der heldigvis nok af.

Vi kan kun samlet bliver endnu mere attraktive også for tilflyttere og turister, hvis vi udvikler på hele øen.

Vi skal fra politisk side blive endnu bedre til at få øjnene op for de enkelte lokalområders kvaliteter både ved vandkanten og inde på øen. Der skal være en sammenhæng.

Vi har brug for en ”kulturændring” i vores hoveder, så det ikke automatisk er de større byer og ”vandkantsbyerne”, der får fokus, men også de mange lokalsamfund, der føles sig glemt.

En samlet oversigt over indsatser og udvikling fra hele øen, så vi alle kan se, hvad der er sket, hvad der er gang i, hvad der ønskes – til fælles viden og inspiration.

En opgave der måske kunne løses i samarbejde med borgerforeningerne.

Vi vil udbrede fortællingen om en hel ø og alle de lokale steder og resurser, som lige netop gør dem hver især attraktive, om det er skov, vand, keramik, kunst, idræt, events, fællesspisning, vandreture, vinterbadning og meget mere.

Der er udlagt boligområder over hele øen med plads til forskellige boligformer. Ideerne findes helt sikkert.

Turismestrategien for Bornholm peger også på hele øen som et aktiv.

Lad os komme i gang.

Vi er klar.