Vil ikke slå Nordlandets børnehuse sammen

Vil ikke slå Nordlandets børnehuse sammen
Den endelige beslutning ligger nu hos kommunalbestyrelsen. Foto Andreas Christensen
NOTITS | Onsdag 3. december 2025 • 06:59
Frida Flinch
Journalist
NOTITS | Onsdag 3. december 2025 • 06:59

Allinge Børnehus og Tejn Børnehus skal ikke slåes sammen.

Sådan lød anbefalingen fra Børne- og Skoleudvalget, der tirsdag 2. december havde de to børnehuse på dagsordenen.

Fremtiden for Allinge Børnehus har nemlig været usikker, efter at renoveringen af børnehuset på Søndervænget 4 blev sat på pause, da udgifterne til renoveringen blev for høje. Mens renoveringen står på, har børnene deres dagligdag i pavillioner på Pileløkken 24.

Men det er blot midlertidigt, indtil der kommer en løsning. Og på udvalgsmødet forsøgte kommunalpolitikerne at tage et skridt i den retning.

To muligheder

Udvalget skulle tage en beslutning om, hvorvidt der skulle arbejdes videre med løsninger alene for Allinge Børnehus, hvor børnene enten skal vende tilbage til Søndervænget 4 eller have en hverdag i et nybygget børnehus på Pileløkken 24, eller om der skal arbejdes videre med en løsning, hvor Allinge Børnehus og Tejn Børnehus rykker sammen i et nyt børnehus på Pileløkken 24.

Administrationen er nu blevet anbefalet af et flertal i udvalget at arbejde videre med den første mulighed, hvor de to børnehuse ikke skal rykke sammen.

Torben Kofod Ager (K) stemte ikke for med begrundelsen, at han ønsker et nyt samlet børnehus, fordi han mener, at det giver den højeste kvalitet og billigste driftsøkonomi.

Den endelige beslutning ligger nu hos kommunalbestyrelsen.

Følg debatten på facebook!

TANDLÆGEMANGEL PÅ BORNHOLM

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig
NYHED | ABONNENT

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig

Ibh & Holmberg – Øens Tandlæger er flyttet ind i det tidligere AMU-Center i Aakirkeby.
Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'
NYHED | ABONNENT

Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'

Bornholms Regionskommune er ikke lykkedes med at rekruttere en specialtandlæge til tandregulering. Derfor er der nu ingen, og det gør, at der opstår en venteliste. Det kan have konsekvenser på længere sigt, advarer Tandlægeforeningen.
FÅ ABONNEMENT