– Det er mig en stor glæde, at vi har sikret os en så professionel og erfaren partner som Icon Infrastructure, som majoritetsejer af Bornfiber. Med deres tværeuropæiske kompetencer, fokus på infrastruktur og betydelige finansielle kapacitet er Icon Infrastructure den helt rette partner til at løfte Bornfiber til det næste niveau på Bornholm og samtidig skabe nye muligheder for ekspansion til resten af Danmark sammen med Bornfiber og Zibra, siger Christian Holm Christensen, bestyrelsesformand for Bornfiber og administrerende direktør for Zibra, i pressemeddelelsen.
Første investering i Danmark
Bornfiber udbyder telekommunikation og leverer fiberløsninger til tv og internet her på øen. Virksomheden har i dag en tredjedel af det samlede private bredbåndsmarked på Bornholm.