Uddannelsesmesse erstattet af virtuel brobygning

Uddannelsesmesse erstattet af virtuel brobygning
Bjarne Bech er uddannelsesvejleder på erhvervsuddannelserne og mentor på Campus Bornholm. Han har netop været koordinator på et brobygningsforløb, som på grund af corona er kørt virtuelt. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 28. MAR 2021 • 08:55
| ABONNENT
28. MAR 2021 • 08:55

UDDANNELSE

Bornholms Uddannelsesmesse skulle være afholdt i efteråret, men det måtte aflyses på grund af coronarestriktionerne.

I stedet har Campus Bornholm i år lavet virtuelle informationsmøder, hvor eleverne er blevet præsenteret for de forskellige ungdomsuddannelser.

8. klasseeleverne fra i alt 19 folke- og friskoler har netop afsluttet en uge med de virtuelle informationsmøder, hvor ledere, vejledere og elever fra Campus Bornholm har gjort deres for at give et billede af både de gymnasielle og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, når nu eleverne ikke kan komme på fysisk besøg.

Bjarne Bech, der er uddannelsesvejler på erhvervsuddannelserne, har været koordinator for den virtuelle brobygning. 

Han fortæller, at den virtuelle brobygning har fungeret godt i forhold til omstændighederne.

– Vi plejer at få besøg af eleverne, men det må vi jo ikke i år. I stedet har vi sendt direkte ud på storskærme på skolerne. De gymnasielle uddannelser og Sosu-skolen kørte live præsentationer på Teams, hvor de havde 40 til 60 elever på af gangen. Erhvervsuddannelserne havde optaget præsentationerne og de opgaver, eleverne skulle lave, ude i værkstederne og lagt det på Youtube. Erhvervsuddannelserne plejer at gøre meget ud af, at eleverne får oplevelsen af det praktiske i uddannelserne, og det har vi måttet løse anderledes i år, men jeg synes, det er gået over al forventning, siger Bjarne Bech.

Fra elev til elev

Han fortæller, at man fra erhvervsskolernes side har forsøgt at give eleverne i 8. klassemulighed for at snuse til det praktiske ved erhvervsuddannelserne ved at sende kasser med forskellige remedier og opgaver ud til skolerne.

– Fra Mad (fagretning på erhvervsuddannelsen, red.) har de for eksempel sendt krydderier med ud, som eleverne har kunnet dufte til og smage på. Fra Handel og Kontor (anden fagretning på erhvervsuddannelsen, red.) har de lavet en opgave, hvor eleverne skulle optage reklamefilm på deres telefoner, som indgik i en konkurrence. De gymnasielle uddannelser havde lavet film med elever, der fortalte om, hvorfor de havde valgt den retning, de havde, og hvordan det var at gå der, så det blev fortalt fra elev til elev, fortæller Bjarne Bech.

Alle elever har deltaget i de virtuelle informationsmøder fra både de gymnasielle uddannelser og erhvervsuddannelserne.

– De har fået det hele med den her model, for det ville være enormt tidskrævende, hvis vi skulle lave forskellige hold til det oveni. Tilbagemeldingen fra lærerne er, at det faktisk har været det gode ved det her forløb, for selv om nogle måske godt vidste, at de vil på gymnasiet, så fik de en oplevelse af og viden om de andre uddannelser, som nogle af deres kammerater skal gå på. Nu har de måske fået en bedre forståelse for, hvad de forskellige uddannelser er, siger Bjarne Bech.

Stort logistisk arbejde

Han tager hatten af for lærerne ude på skolerne, der har skullet sikre, at deres elever modtog både kasserne med materiale og de virtuelle informationsmøder hele ugen.

– Det har været et kæmpe logistisk arbejde at få det hele til at køre. Vi er kørt ud med kasser til alle klasser og få informationerne ud til cirka 400 elever. Der har lærerne bare været så gode til at få det til at fungere. Man kan godt mærke, at de er vant til at køre digital undervisning. Der har ikke været nogen frygt fra deres side for, om det skulle fungere, siger Bjarne Bech.

Det lidt anderledes brobygningsforløb har været afhængigt af, at teknikken fungerede i hvert enkelt klasserum, som uddannelserne på campus har skulle sende til. Men ifølge Bjarne Bech er det også gået godt.

– Vi har været meget opmærksomme på, at teknikken ikke skulle drille. Der har været nogle tilfælde, hvor de ikke kunne kobles på, men så er de rykket ind i et andet klasselokale og hurtigt kommet med igen. Så jeg vil sige, der har været forbavsende lidt problemer med det. Jeg havde nok forventet, at vi ville høre mere til tekniske problemer, end vi har gjort, siger han.

Savner at vise studiemiljøet

Selv om ugens arbejde med at præsentere 8. klasserne for de forskellige uddannelser er gået godt, håber Bjarne Bech, at det ser anderledes ud næste år.

– Vi må være ærlige og sige, at det ikke giver det samme, som når de kan komme og besøge os på uddannelserne. Elever i 8. klasse er typisk unge mennesker, der er meget drevet af, hvad de føler, ser og hører. Det er jo svært med sådan en model her, men det er også derfor, vi har været optagede af, at de skulle have de her kasser med remedier og opgaver, så de fik det i hænderne, siger han.

En del af brobygningen er også at se og opleve de fysiske rammer på uddannelserne, som især for lidt usikre elever kan være brugbart. Men det må eleverne have til gode, fortæller Bjarne Bech.

– Vi savner at kunne vise dem studiemiljøet. Hvis nogen har angst eller bekymringer omkring studiestart, kan det være godt at se, hvordan stedet ser ud i virkeligheden. Så vi vil selvfølgelig meget hellere have dem herud på besøg, men det kan vi bare ikke lige nu, siger han.

For at nedbryde fordomme

Målet med brobygning i 8. klasse er ifølge Bjarne Bech, at eleverne får en fornemmelse af, hvad uddannelserne indebærer, inden de i 9. klasse skal begynde at tænke over, hvad de selv vil søge ind på.

– Jeg har kørt brobygning i syv-otte år nu, og jeg plejer at sige, at i 8. klasse er man så meget under ombygning oppe i hovedet, at vi er glade, hvis vi bare kan være med til at skabe nogle billeder af de forskellige uddannelser og nedbryde nogle fordomme hos eleverne. Og understøtte, hvis de har en drøm om en bestemt uddannelse, men måske har udfordringer med for eksempel ordblindhed. Så skal vi fortælle dem om den hjælp, man kan få for at lykkes med den uddannelse, man gerne vil have, siger Bjarne Bech.

Hvorvidt corona spænder ben for at opnå det mål, kan Bjarne Bech ikke sige, men han mener, de unge måske har brug for ekstra støtte i forhold til at vælge uddannelse.

– Der ligger jo nok lidt ekstra ansvar hos forældre, skoler og os som vejledere, for når eleverne ikke kan komme ud til os, betyder det måske, at de er mere tilbøjelige til at tage det sikre valg. Det kræver måske lidt mere opmærksomhed på det fra os omkring de unge, siger han.