I løbet af fredagen kommer der i centrum af Rønne til at foregå rigtig mange forskellige ting.
Tidligt på dagen begynder Bornholmermødet, som Folkemødet arrangerer, men fra klokken 14.20 sættes der gang i Valgfestivalen.
Det er den niende ud af 10 i rækken af valgfestivaler, som Constructive Institute afholder i forbindelse med valget og det store partnerskab 'Det Valg. Vores Danmark'. Det kommer til at foregå i Musikhuzet, hvor der kommer til at foregå lidt forskellige ting på scenen.
Først byder den kendte vært Josefine Høgh velkommen, hvor hun møder stifteren af 'Det Valg. Vores Danmark', Ulrik Haagerup, der også er direktør på Constructive Institute. Det begynder 14.20.
Herefter sætter TV2 Bornholm spot på, hvordan man får børnefamilierne til at blive på Bornholm, og så træder Josefine Høgh igen på scenen, da hun møder Bertel Haarder.
Så er der lidt pause fra valgfestivalen, inden der klokken 17 er fællessang, og så byder DRP4 Bornholm på kandidatfest lige efter.
Bornholms Tidende sætter klokken 17.30 tre af de fremtrædende spidskandidater i form af Anne Thomas (S), Frederik Tolstrup (V) og René Danielsson (DF) stævne til Borgmestermødet. Efter det runder Josefine Høgh, Nicholas Kawamura og Folkemødets direktør, Signe Saabye Ottesen, dagen af.
Valgfestivalens program
14.20: Josefine Høgh møder stifter af 'Dit Valg. Vores Danmark' Ulrik Haagerup 14.30: TV2 Bornholm: Hvordan får vi børnefamilierne til at blive på Bornholm? 14.55: Josefine Høgh møder Bertel Haarder 15.30: Anden facilitator bruger hovedscenen 17.00: Fællessang 17.05: DRP4 Bornholm - Kandidatfesten 17.30: Bornholms Tidende - Borgmestermødet 17.55: Josefine Høgh, Nicholas Kawamura og Signe Saabye Ottesen, Folkemødet, runder dagen af