Thomas Thors er borgmester – trods manglende tillid fra nogle partier
Thomas Thors (S) er igen borgmester i Bornholms Regionskommune. Det var han også i 2003-2006. Arkivfoto: Berit Hvassum

4. JAN 2021 • 19:37 • AF HENRIK-NIELSEN • GRATIS

Thomas Thors er borgmester – trods manglende tillid fra nogle partier

POLITIK

Helt som ventet er socialdemokraten Thomas Thors ny borgmester på Bornholm. Det blev officielt, da et flertal i kommunalbestyrelsen mandag aften pegede på regionskommunens første borgmester som afløser for Winni Grosbøll, som ved årsskiftet tiltrådte som direktør i Friluftsrådet.

Forud for mødet havde Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Kristendemokraterne indstillet Thomas Thors til posten. For indstillingen stemte de fire partier og Venstre. Imod stemte Dansk Folkeparti og Bornholmerlisten.

Det skete med henvisning til, at de ikke har den fornødne tillid til Thomas Thors, efter at der tidligere på dagen var kommet nye oplysninger frem i den såkaldte Snorrebakkesag i forbindelse med, at kommunaldirektør Johannes Nilsson har indstillet koncerndirektør  Claus Stensgaard Jensen til fyring på et ekstraordinært møde efter kommunalbestyrelsesmødet.

Ikke tillid til Thors

– Det er beklageligt, at vi skal starte på den her måde, men når der ikke er tillid til at se en person i en borgmesterstol, så må det være den beslutning, vi vælger at træffe, sagde gruppeformand Linda Kofoed Persson fra Dansk Folkeparti, som samtidig kom med en mindretalsudtalelse:

”Dansk Folkeparti kan ikke stemme for valggruppe AFKØ’s indstilling. Ovenpå dagens mailkorrespondance og telefonsamtale, blandt andet om Snorrebakkesagen, har vi ikke tillid til Thomas Thors som borgmester”.

Den udtalelse tilsluttede Kirstine van Sabben fra Bornholmerlisten sig.

Politiske spilleregler

Venstre valgte at stemme for indstillingen, selvom partiet ifølge gruppeformand Søren Schow også har betænkeligheder ved Thomas Thors som borgmester efter dagens forløb.

– Det er utrolig svært bare at sige, at det hele kører på skinner, og at vi vil godt pege på Thomas Thors som ny borgmester, fordi de her oplysninger kommer frem, sagde Søren Schow, som sammen med resten af Venstres gruppe alligevel valgte at stemme for valget af Thomas Thors:

– Vi vil gerne respektere de politiske spilleregler, der er, og når flertallet nu lægger op til denne ændring i konstitueringen, så skal vi bakke det op, sagde Søren Schow.

Thomas Thors takkede for valget og lovede samtidig at gøre sit for, at samarbejdet i kommunalbestyrelsen bliver godt.

SENESTE NYHEDER

27. JAN 2021 • 21:16
'Jâ læser ønte bonasprøjtan!'

MEST LÆSTE BORNHOLM

26. JAN 2021 • 14:44 • GRATIS
Tidligere minkavler raser: 'Jeg skammer mig'
27. JAN 2021 • 14:56 • GRATIS
Permagrønt erklæret konkurs
27. JAN 2021 • 13:36 • GRATIS
Ild i læs med halm til varmeværk
Bornholms Tidende
Nørregade 11-19
DK-3700 Rønne
CVR Nr: 35244115

Tlf.: 5690 3000
E-mail: Redaktionen

Chefredaktion
Øjvind Hesselager (chefredaktør)
oh@bornholmstidende.dk

Direktion
Kim Eland (adm. direktør)

Webmaster: Webmaster

Kontakt
Kontakt os
Abonnementsbetingelser
Cookie og privatlivspolitik



Hotline
Har du et tip eller hastende
redaktionelle henvendelser uden
for kontortid er du velkommen til at bruge linket her:Tip avisen.

© Copyright 2021 Bornholms Tidende.