Svenske myndigheder: Kuglepen er som udgangspunkt ok

Svenske myndigheder: Kuglepen er som udgangspunkt ok
Privatfoto
| ABONNENT | 15. FEB 2021 • 08:29
| ABONNENT
15. FEB 2021 • 08:29

REJSERESTRIKTIONER

Ewa-Gun Westford, som er pressetalsperson i politiregion Syd i Sverige, siger til Bornholms Tidende, at hun som udgangspunkt mener, at et testskema for corona, som er udfyldt med kuglepen, er i orden.

Hun ville dog søndag skrive til de centrale myndigheder i Stockholm for at få det bekræftet, men pointerer i øvrigt, at det under alle omstændigheder er helt afgørende, at skemaet ikke er sjusket, men korrekt udfyldt, og at det indeholder alle de nødvendige oplysninger.

– Vi har her søndag haft en episode, hvor der var en person, som fremviste en negativ test, der var skrevet med kuglepen, og hvor personen blev afvist, men det skyldtes, at skemaet ikke var korrekt udfyldt, siger hun.

Så hvis det er korrekt udfyldt, er det okay, at det er gjort med kuglepen?

– Ja, som vi ser det her hos os, og jeg har talt med en af beslutningstagerne om det i dag (søndag, red.). Men jeg vil nu sende en mail til Stockholm, for det er jo en national problemstilling, og derfor stiller jeg for en sikkerheds skyld et kontrolspørgsmål til myndighederne der, siger Ewa-Gun Westford til Bornholms Tidende.

Hun ønsker ikke at kommentere situationen, hvor Karen Sivebæk Munk blev vinket videre ved grænsen uden at fremvise sin negative test.