Når der er et forbehold, så handler det om, at det svenske luftvåbens eskadrille F 17 i Blekinge ikke føler sig fuldkommen sikker på, at mandagens vejrlig egner sig til juletræsflyvning. Så hvis der ingen fly kommer, vil du modsat have det svenske luftvåbens ord for, at vejret er dårligt.
Præcis sådan gik det fredag, hvor jagereskadrillen fra Blekinge også havde planlagt en juletræsflyvning, men måtte aflyse, fordi vejret var "for dårligt til enhver form for flyvning".
"At øve os i at bevare vores formåen er vigtigt for, at vi kan løse vores opgaver. Juletræsflyvning er for jagerdivisioner en god øvelse i at planlægge og udføre flyvning i større formation i længere tid. Det er også en måde for Flyvevåbnet at vise tilstedeværelse som garant for borgernes sikkerhed mod ydre trusler på steder, som Forsvaret måske ikke befinder sig på så ofte", skriver eskadrillen fra Blekinge fredag på Facebook.