Torsdag eftermiddag holdt Campusfællesskabet på Bornholm åbent hus for alle, der gerne ville høre mere om øens videregående uddannelser. 34 personer lagde vejen forbi.
– Det glæder os, at så mange kiggede forbi. Det viser, at der er voksende interesse for de uddannelser, vi tilbyder på Bornholm, lyder det samlet fra uddannelsesinstitutionerne i Campusfællesskabet.
De fremmødte kunne få viden og vejledning om:
Københavns Professionshøjskole: lærer-, socialrådgiver-, pædagog- og meritpædagoguddannelsen
Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole: sygeplejerskeuddannelsen
Erhvervsakademi København: datamatiker- og finansøkonomuddannelsen samt relevante onlineuddannelser
Studievalg Danmark: vejledning om valg af videregående uddannelse og efteruddannelse.