Sommerbio satte rekord
En del af midlerne er gået til nyt trænings- og klubtøj til børne- og ungdomshold i klubber som AAIF, Nyker Idrætsforening og Viking Rønne Håndbold.
Men støtten rækker også til kulturelle initiativer, og her har Scala Sommerbio haft stor glæde af en donation på 10.000 kroner, der gik til at afholde gratis udendørs filmvisninger i Gudhjem tre fredage i løbet af sommeren.
– En af grundstenene i Scala Sommerbio er, at det skal være gratis og for alle, fortæller Tonny Nybirk, formand for Scala Gudhjem og medarrangør af sommerbioen.
– Det kunne ikke lade sig gøre uden vores sponsorer, så tusind tak for støtten i år. Vi blev virkelig blæst bagover af opbakningen. Til årets første filmvisning slog vi alle rekorder, og ved de to efterfølgende fredage var Holkadalen fyldt med glade og forventningsfulde mennesker.