Sankthans med nygift Siggi og Knud Andersen

NOTITS | SØMARKEN | 22. JUN 2022 • 22:37
Jakob Nørmark
Journalist
NOTITS | SØMARKEN
22. JUN 2022 • 22:37

Et af de større bornholmske sankthansarrangementer finder igen i år sted i Østre Sømarken.

Sankthansaften i Sømarken markerer starten på sommerens musiksæson på Bakkarøgeriet. Siggi Björns er tilbage som røgeriets husmusikant. Det bliver hans 33. sommer på Bornholm, og til sankthans optræder han med sin hustru Franziska.

Parret, der blev viet på Island for få uger siden, går på scenen klokken 20.

Middagsdelen af aftenen med helstegt pattegris på Bakkarøgeriet er udsolgt. Når maden er indtaget, går gæsterne klokken 20.30 i samlet flok med fakler til stranden.

Bålet bliver tændt klokken 21, og årets båltale på stranden ved Bakkerne Bådehavn leveres af tidligere amtsborgmester Knud Andersen.