Sæt hamsterhjulet på pause: 'Mange folk mister fornemmelsen for, hvad der er godt for dem'

TURISME

Michael Haensch står med en vandkande i hånden og byder velkommen til den trelængede gård ved Aarsdale, kaldt Tyskegård. En ejendom han og konen Nina Haensch købte for snart to år siden, da de flyttede fra Berlin til Bornholm, og har sat i stand lige siden. Trods parrets tyske ophav var gårdens navn noget naboerne gjorde parret opmærksomme på, fortæller Michael Haensch:

– Det er meget sjovt, at den gård vi netop køber hedder Tyskegård.

Nu er Tyskegård klar til brug, både til familien men også deres virksomhed, og den kommer vi tilbage til.

– Men kom med, siger Michael Haensch og går gennem porten om til den brostensbelagte gårdsplads.

Vi når kun lige at nyde den skyfri himmel og den glinsende havudsigt fra husets høje placering, inden Nina Haensch opdager, at en af de 15 høns er sluppet ud af indhegningen.

Parret får gennet hønen hen mod hønsehuset, inden det lykkes Michael Haensch at gribe fat om den brunplettede fjerdragt og sat den tilbage ind i dens egen græsbelagte gårdsplads.

Hønsene er en del af familiens vej til at være selvforsynende, ligesom køkkenhaven med højbedene og den planlagte ankomst af nogle langhårede får, som kan græsse på et areal af grunden, er det. En familie, der udover parret også tæller datteren Elena på fem år og sønnen Lukas på snart 2 år.

Kun din egen stemme

– Vi vil gerne tilbyde kurser til folk, der føler sig stressede eller trænger til forandring i hverdagen, siger Nina Haensch, der oprindelig er uddannet advokat og arbejdede i Berlin i en virksomhed, der arbejder for bedre forhold for fattige børn i Tyskland.

I slutningen af maj starter parret deres første kursus, som kommer til at foregå i det, der engang var grisestald, men som nu er istandsat. Parret har sat store vinduer i væggen, bygget en pizzaovn fra overskydende mursten og skiftet taget til et gennemsigtigt et af slagsen, så skolen skinner ind.

Kurset har fokus på at få renset ud – både i krop og sjæl. Det betyder, at kursisterne på det kommende kursus faster og ikke taler sammen i størstedelen af kursets dage, fortæller Michael Haensch:

– Det kan være en stor omvæltning for folk, det med ikke at snakke, for ofte vil folk opleve, at den eneste stemme de hører, er deres egne tanker, siger han, der også arbejder som læge i akutmodtagelsen på Rønne Hospital og er uddannet psykoterapeut.

Parret har lavet den tidligere grisestald om til kursuslokale, hvor de også har bygget en pizzaovn af de overskydende mursten, som blev taget ud, da der blev sat vinduer i muren. Foto: Jens-Erik Larsen

Lever i et hamsterhjul

Udover kurser som Michael og Nina Haensch selv står for, har andre også mulighed for at leje sig ind og arrangere kurser, noget der allerede havde debut i sidste weekend. Fælles for kurserne er, at de skal have naturen eller sindet som afsæt. Det kan eksempelvis være svampejagt, julebageri, madlavningskursus, hvor havens råvarer kan bruges eller et keramikkursus, hvor noget af den ler, de har fundet et par spadestik nede, kan bruges. Noget de er ved at undersøge, om kan lade sig gøre.

– Det skal være kurser, hvor man både skal bruge hoved, hænder og hjerte, siger Michael Haensch.

Parret tror selv på, at der er et behov for en pause fra hverdagen, som deres kurser kan give.

– Mange folk mister fornemmelsen for, hvad der er godt for dem, siger Nina Haensch og bevæger sine hænder i cirkulære bevægelser.

– Man lever i et hamsterhjul, hvor det hele tiden handler om at nå det næste mål. Men her kan vi tilbyde en uge, hvor folk kan være dem selv, og se på deres liv fra et fugleperspektiv, siger hun.

Hele tiden et nyt mål

En tilværelse parret kun selv kender alt for godt.

– I Berlin levede vi et stressende liv, hvor alt handlede om det næste, vi skulle nå, siger Nina Haensch.

Men indebærer det, at starte en virksomhed, ikke bare en masse nye mål, bare i ny indpakning?

– Jo det gør det, men forskellen er, at vi nu er mere opmærksomme og tænker over, om det er mål, der giver mening for os. Vi ønsker ikke et liv, hvor vi ikke arbejder, siger hun, og hendes mand løber videre med stafetten:

– Der er ikke noget galt med mål, men vi er blevet meget opmærksomme på, hvilke mål der gør noget godt for os som familie. For da vi overtog stedet her, vidste vi, at det her ville give os meget arbejde. Men nu har vi ligesom valgt at fokusere på det, der giver mening for os. Så det handler ikke om at kunne køre rundt i den smarteste bil, siger han.

– Jeg synes eksempelvis, det giver mening for mig at bruge en masse tid med vores børn, bage brød fra bunden i stedet for at købe det hos bageren – selvom det jo går meget langsommere – samt at være tæt på naturen, siger Nina Haensch.

Et liv, der er noget anderledes end det, de levede i Berlin. En storby, hvor de ikke følte sig tæt på naturen, de havde travlt på hvert deres job, og havde til tider en barnepige til at passe datteren.

– Det var ikke fordi, jeg følte mig modløs og trist i mit gamle liv, men alt var bare så konstrueret, fortæller Nina Haensch, der lige siden familien flyttede til Bornholm har haft følelsen af at være landet det rigtige sted.

De kommende får, som parret gerne vil have til at græsse på marken her, kommer både til at få havudsigt og et kig til Tyskegård og de tre lejligheder til kursister, som parret har indrettet i den gamle kostald. Foto: Jens-Erik Larsen

Tættere naboer end i Berlin

Imens parret stadig arbejder på at skabe og udvikle idéer til, hvordan virksomheden skal udforme sig, og hvilke kurser der skal blive en del af deres såkaldte sæsonkalender, glæder de sig over deres beslutning om at flytte til Bornholm.

– Det er sjovt, at da vi boede i vores lejlighed i Berlin med folk både over og under os, så kendte vi dem knap nok, siger Michael Haensch.

Men sådan er det ikke mere, for selvom naboerne bor noget længere væk, end de gjorde i Berlin, så kender parret dem bedre.

– Vi har virkelig nogle gode naboer, der har hjulpet os med diverse ting, eller lige set efter børnene, hvis vi skulle noget. Jeg har følt mig meget rørt over, hvor meget alle naboer bare har hjulpet os.

En følelse, der også har gjort det nemmere at falde til, for det skal man helst på en ø, siger Nina Haensch med et glimt i øjet:

– Man bliver nødt til at komme godt ud af det med folk her. Vi bor jo på en ø nu, så vi kan ikke bare slippe væk.