Så ofte er F-16 over Østersøen

79. Så mange gange har Forsvarets afvisningsberedskab, der består af to F-16-kampfly, været aktiveret i år. Det svarer næsten til det rekordhøje antal aktiveringer i 2022, og langt de fleste flyvninger sker som følge af russisk flyaktivitet over Østersøen.

De to kampfly i Forsvarets afvisningsberedskab har i år været næsten lige så meget på vingerne som i 2022, hvor beredskabet blev aktiveret et rekordhøjt antal gange - i hvert fald siden opgørelsens start i 2015. For to år siden rykkede afvisningsberedskabet ud 80 gange, mens det i år - til og med november - er sket 79 gange, viser Forsvarets opgørelse.

"Aktiveringen af beredskabet mod russiske fly forekommer oftest i de tilfælde, hvor russiske fly vurderes at ville komme i nærheden af dansk luftrum, mens de flyver i internationalt luftrum, oplyser Forsvarskommandoen i et skriftligt svar til Tidende, hvori den tilføjer:

"Langt de fleste aktiveringer af afvisningsberedskabet sker som følge af russisk flyaktivitet over Østersøen."

To F-16-kampfly er døgnet rundt på vagt på Flyvestation Skrydstrup - klar til at hævde og håndhæve Danmarks suverænitet samt yde støtte til civile fly. Hovedopgaven er dog at håndhæve dansk suverænitet. Flyene sendes på vingerne, når for eksempel et uidentificeret fly er på vej mod dansk luftrum. Indtil videre har godt 96 procent af kampflyenes missioner i afvisningsberedskabet fundet sted over Østersøen, viser opgørelsen også.

– Det siger jo, at russerne gør stort set, som de plejer, siger lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen blandt andet om antallet af aktiveringer af afvisningsberedskabet.

Forsvaret har også mulighed for etablere et fremskudt afvisningsberedskab på Bornholm. F-16-flyene er placeret på Bornholm, når det giver operativt mening, har Forsvarskommandoen tidligere oplyst til Tidende. Arkivfoto: Berit Hvassum

Nato-øvelser og Nato-udvidelse

Allerede i juni observerede Forsvarsministeriet, at de to kampfly havde været oftere på vingerne end i de foregående år. I en pressemeddelelse oplyste ministeriet, at der i 2024 var observeret en stigning i antallet af russiske såkaldte indhentnings-flyvninger - og at beredskabet derfor var blevet aktiveret oftere.

"Der har været flere flyvninger i år, end vi har set over en længere periode, men det ændrer ikke på vores beredskab. Vi følger russisk aktivitet i området, og sender afvisningsberedskabet i luften for at identificere flyene visuelt, hver gang de nærmer sig dansk interesseområde,” udtalte Søren W. Andersen, chef for operationer i Flyverkommandoen, i pressemeddelelsen.

Her udtalte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også, at stigningen særligt er sket i forbindelse med store Nato-øvelser og i kølvandet på Sverige og Finlands optagelse i Nato.

Peter Viggo Jakobsen bekræfter, at der er en sammenhæng mellem Nato-øvelser og russisk flyaktivitet over Østersøen.

– Vi har typisk tidligere set, at når Nato afholder sine store flådeøvelser, har russerne det med at krænke Nato-landenes luftterritorium - og nogle gange søterritorium - for at signalere, at de er utilfredse med tingenes tilstand. Det sker især, når der er også er britiske og amerikanske skibe involverede, siger Peter Viggo Jakobsen, der tilføjer:

– Hvis der har været et større Nato-aktivitetsniveau i år med flere skibe - måske fordi svenskerne og finnerne har lavet noget nyt - må man også forvente, at russerne har en højere aktivitet. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Vi ville have reageret præcis på samme måde, hvis russerne havde forøget deres øvelsesaktivitet.

Den russiske aktivitet består

Forsvarskommandoen oplyser til Tidende, at der ikke har været krænkelser af dansk luftrum i 2024. Det var der heller ikke i 2023, mens det i 2022 og 2021 skete henholdsvist én og to gange. Samtidig understreger Peter Viggo Jakobsen, at han ikke ved, om Natos øvelsesaktivitet i østersøområdet har været højere i år end de foregående år.

Men afvisningsberedskabets seneste tal viser i hvert fald, at den russiske luftmilitære aktivitet ikke er gået ned, mener Peter Viggo Jakobsen:

– Det er en lille smule interessant, for hvis man ser på argumentationen for, hvorfor regimet faldt i Syrien, er der mange, der argumenterer for, det er, fordi det russiske flyvevåben nu er slidt ned til sokkeholderne som følge af krigen i Ukraine. Her kan du i hvert fald se, at det ikke har påvirket flyvevåbnets evne til at operere over Østersøen, siger han.

Efter der i 2022 var rekordmange aktiveringer af afvisningsberedskabet, faldt antallet af missioner for de to kampfly igen sidste år, hvor beredskabet blev aktiveret 55 gange. Nu er tallet igen højt.

Kan man sige, at det her relativt høje antal aktiveringer af afvisningsberedskabet vil være den nye normal?

– Det kommer an på Natos øvelsesmønster. Hvis aktiviteten fortsætter med at sige, fordi vi øver mere og mere, så vil antallet stige. Men hvis vi ikke øver helt så meget, vil det falde. Så kan der være nogle faktorer internt i Rusland, der kan påvirke mønstret, men hvis det bare er et udtryk for, at vi hilser på hinanden, når vi laver øvelser, er vi også med til at bestemme aktivitetsniveauet, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Kommer Nato til at have et lige så stort øvelsesniveau i 2025 som i 2024? Det ved jeg faktisk ikke, men hvis svaret på det er "ja", så må vi forvente, at vi skal lave mere afvisningsberedskab.

Forsvaret har også mulighed for at etablere et fremskudt afvisningsberedskab på Bornholm. F-16-flyene er placeret på Bornholm, når det giver operativt mening, har Forsvarskommandoen tidligere oplyst til Tidende.

Det er planen, at Forsvaret begynder at indfase de nye F-35-kampfly i Flyvevåbnets afvisningsberedskab næste år. På sigt vil de nye fly overtage alle opgaverne fra F-16, som Danmark har anvendt siden 1980'erne, oplyser Forsvarsministeriet.