Hærværk mod øens offentlige toiletter er et tilbagevendende problem, og nu opgiver regionskommunen kampen i Kollagårinj i Rønne, hvor et offentligt toilet er i gang med at blive revet ned.
– Det sidste der skete inde i Kollagårinj var, at de havde sparket vores dørkarme af ind til et teknikrum, og smadret cisterner og håndvaske. Så tænkte vi, at nu må det være slut, for vi kan jo ikke blive ved, siger driftsleder Tina Westh fra kommunens Vej og Park til tv-stationen.
Hun tilføjer, at hvis hærværket fortsætter, så kan kommunen se sig nødsaget til at lukke flere offentlige toiletter.