Råd: Ældre har særlige behov i trafikken

NOTITS | 18. FEB • 17:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 18. FEB • 17:00

Bus- og færgetrafik var noget af det, Bornholms Ældreråd drøftede på sit seneste møde.

På mødet blev der givet orienteringer fra BAT's brugerråd og Trafikkontaktrådet, og ældrerådet lægger vægt på, at der bliver taget de nødvendige hensyn til ældre.

I forhold til BAT handler det blandt andet om at sikre, at der findes muligheder for billetkøb uden digitale løsninger, og frem mod det næste færgeudbud har rådet fokus på forholdene for gangbesværede, for eksempel adgang til elevatorer.

Derudover lægger ældrerådet vægt på koordineringen mellem færgeankomster og busafgange, fortæller det.

Et andet fokusområde er, hvordan det kan gøres lettere at kontakte offentlige myndigheder, når man er fritaget fra digital post.

Derudover vil rådet arbejde på at skabe en god kontakt med såvel plejecentrene og døgnplejen, fremgår det.

FÅ ABONNEMENT