Foreningens formål står nemlig tydeligere frem end nogensinde før i turbulente tider, hvor der oprustes og forsvaret styrkes. Det fortalte foreningens formand, Mads Randbøll Wolff mere om i foreningens årsberetning.
– UNESCO og Baltisk Bro arbejder for samme formål: At skabe fred og sameksistens baseret på moralsk og intellektuel solidaritet mellem mennesker.
Onsdag aften var omkring 20 af foreningens 50 medlemmer samlet, og her understregede formanden den rolle, han mener, at Baltisk Bro har.
– Vi opruster, og vi styrker det ydre forsvar. Men vi må ikke glemme det indre forsvar. Det er et forsvar, der handler om demokrati, kultur og mellemfolkelige relationer, og det handler om at opbygge og sikre fred. Og netop derfor er Baltisk Bro, og andre tilsvarende foreninger, ikke til at komme uden om. Som en absolut nødvendighed i vores indre forsvar og etablering af fred og demokrati.