– Det gik rigtig fint. Vi fik lidt regn, men det er bare regn, det må man tage med, siger Patrick Cakirli om turen fra Nexø til Rønne.
18.30 kunne han som forventet tage med færge fra Bornholm, og tirsdag den 17. august fortsætte marchen mod Esbjerg.
I dag er Patrick Cakirli på Nordsjælland, 2. etape af March mod Ensomhed går fra Helsingør til Holte.
– Vi vandrer lige nu, og det regner ligesom i går, men vi startede faktisk rigtig mange foran Rådhuset i Helsingør, fordi flere 7. klasser valgte at gå med, fortæller Patrick Cakirli, der har stået for March mod Ensomhed i Danmark siden 2017.