Passagerforeningen har fokus på pendlergruppes interesser

GENERALFORSAMLING

Der er høj frekvens på generalforsamlingerne i Bornholms Passagerforening for tiden. Den 9. oktober sidste år holdt foreningen således generalforsamling og halli-hallo, mandag aften var der igen generalforsamling.

Det skyldes dog ikke som sådan en ny strategi, men at sidste års generalforsamling blev udskudt på grund af corona.

Af samme årsag – corona – var det også en speciel generalforsamling mandag, idet den foregik online, altså over nettet for ikke at samle for mange mennesker i et lokale.

Derfor var der heller ikke nogen oplægsholdere, som der plejer at være, fortæller foreningens formand, Ann Hartl. Der var ingen grund til at komplicere tingene unødigt, og præcis, hvor mange der deltog i generalforsamlingen, er hun heller ikke helt sikker på, men der var 30 tilmeldte, oplyser hun.

– Og det var en kort foreteelse, det tog under en time. Det er altid en udfordring, når man prøver med et anderledes format, men jeg synes, det gik rigtig fint, siger hun.

Der var da ikke de helt store ting på dagsordenen, men den udfordring, foreningen står med, handler om pendlerne, for i oktober stoppede pendlergruppens repræsentant i bestyrelsen.

– Den store sag er der til stadighed og hænger sammen med spørgsmålet om trafikal ligestilling.

Ann Hartl, passagerforeningen

– Og siden da har vi ikke haft nogen decideret pendlerrepræsentant i bestyrelsen, siger Ann Hartl.

– Eller en decideret ledelse i pendlergruppen. Det er lidt svært at få folk til at stille op til de her poster, men der er masser af sager, som vedrører især pendlerne, så vi skal i bestyrelsen have kigget på, hvordan vi får dem integreret i det arbejde, som vi jo egentlig på mange måder i forvejen udfører.

Historisk set

Formanden peger på, at det kan blive nødvendigt med en vedtægtsændring for de to selvstændige enheder, som de fremstår nu, hvor der i vedtægterne er lagt op til, at pendlergruppen er særskilt med egen ledelse, egne aktiviteter og så videre.

– Men for at sikre, at også pendlernes interesser bliver varetaget, skal vi kigge på en ændring, siger hun.

Passagerforening, forklarer Ann Hartl, har i øvrigt blik for alle typer af passagerer, om det så er pendlere, turister, almindelige bornholmere eller folk med en eller anden tilknytning til Bornholm.

– Vi skelner slet ikke, men vil gerne sætte nogle konkrete ord på, om hvordan vi også sikrer pendlersagen, siger hun.

– Og historisk set har der været behov for en gruppe, som specifikt arbejdede med pendlerproblematikken.

Hvad er fokus?

– Den store sag er der til stadighed og hænger sammen med spørgsmålet om trafikal ligestilling. Som pendler til og fra især Bornholm er man ikke ligestillet i forhold til befordringsfradraget. Bor man for eksempel på Lolland, som også er en særlig udkantskommune med forhøjet befordringsfradrag, kan man lave samkørsel, hvor alle i bilen får det samme fradrag. Og jeg har lavet en beregning, som viser, at man faktisk ender med at tjene på det. Men pendler man fra Bornholm, har man udgifter på mellem 50.000 og 80.000 kroner om året efter skattefradrag. Og det er uanset, om man vælger at pendle med fly og rejse frem og tilbage de fleste dage eller vælger at have overnatningslejlighed, som også er en omkostning, siger Ann Hartl.

– Men vi synes, at man skal ligestilles som pendler. Vi fik for nogle år siden et ø-fradrag, men det er så lille, at man stadig står tilbage med store udgifter, og det er også kun for dem, som overnatter.

Mærkesager

Hun påpeger, at der er andre problemer, som eksempelvis, at Bornholmslinjens pendlerordning kun tilgodeser dem i bil, samt at der skal virkelig mange rejser til, inden billetterne bliver billigere.

– Det er også et problem, at man betaler billetten, når man bestiller. Man er nødt til at booke sommerens billetter tidligt for at være sikker på, der er plads, og på den måde er det svært at rejse spontant, og man får mange penge ud at svømme. Med Bornholmerfærgen betalte man først, når man rejste. Når bizzen bippede, ringede kasseapparatet og ikke før, siger passagerforeningsformanden.

Coronakrisen har også tydeliggjort, hvor afhængige vi er af transporten i forhold til at komme til og fra Bornholm, konstaterer hun. Færgernes frekvens kan være en udfordring, og det samme kan flyenes, hvilket stod klart, da den blev reduceret på grund af de færre passagerer.

– Selvfølgelig har der ikke været så mange, der absolut skulle på arbejde, men de, der har skullet, har virkelig været udfordret, siger hun.

Af bestyrelsens beretning til generalforsamlingen finder man blandt andet følgende to mærkesager, idet det slås fast, at færgefarten fylder mest i arbejdet for tiden:

• Reel indførelse af landevejsprincippet, hvilket vi ikke mener, den nuværende prisstruktur tilgodeser – vi ønsker prisnedsættelser til alle, og at landevejsprincippet gælder for alle samfundsbegrundede rejser til og fra Bornholm (helst så vi flytrafikken inkluderet heri).

• Tydeliggørelse af hvad samfundsbegrundet transport reelt er – der har i indeværende udbud været fokus på at gøre det kommercielt attraktivt at byde ind på ruterne, men det går ud over det samfundsbegrundede, og vi ønsker at skabe en bedre forståelse for de samfundsbegrundede elementer.