Det tredje jobskabende projekt har titlen "Freia – et klenodie vender hjem". Freia er Danmarks ældste stålskonnert og er bygget i Rønne i 1897. De seneste mange år har den sejlet rundt i andre danske farvande, men nu ser det ud til, at skonnerten vender hjem til Bornholm. I den forbindelse læggere ejeren op til at dele ejerskabet samt tilbyde såvel turistsejlads som medlemsaktiviteter på og omkring skibet. Projektet kan se frem til 110.000 kroner fra LAG-Bornholm.
Tilskud til omklædningsrum
Bag de to almennyttige projekter står Tejn Borgerforening og RIK – Rønne Idrætsklub.
Borgerforeningen kan se frem til at modtage 125.000 kroner til "Røgerinoen og Røgerita". Det er et formidlingsprojekt, hvor såvel lokale som gæster kan gå en tur i byen, hvor temaet er de mange gamle røgeriskorstene. Ved hjælp af et lille kort, de såkaldt QR-koder og en masse indtalte fortællinger tilbydes helt nye oplevelser.
RIK står til at modtage 125.000 kroner til indretning af nye lokaler til klubbens store pigeafdeling. Det gamle klubhus på Rønne Stadion Nord er indrettet med et stort fællesbaderum og en meget lille omklædningsrum til pigerne. RIK har fået mulighed for at overtage Viking Atletiks hidtidige fitnessbygning til projektet, som først og fremmest bæres igennem af rigtig mange frivillige timer fra medlemmerne.