Øjvind Hesselager stopper som chefredaktør

Øjvind Hesselager stopper som chefredaktør
Øjvind Hesselager tiltrådte i december 2019. Arkivfoto: Berit Hvassum
| 17. MAR 2021 • 15:29
Af:
REDAKTIONEN

17. MAR 2021 • 15:29

MEDIER

Bornholms Tidende og Øjvind Hesselager har efter nøje overvejelser besluttet at afslutte samarbejdet.

Øjvind Hesselager har været ansvarshavende chefredaktør på avisen siden den 1. december 2019 og i den periode stået i spidsen for en stor og succesfuld omstilling af avisen, som er udkommet siden 1866.

Beslutningen skyldes interne uoverensstemmelser på avisen.

– Vi har drøftet situationen nøje, og vi er enige om, at det er bedst at afslutte samarbejdet, siger adm. direktør for Bornholms Tidende Kim Eland.

– Jeg vil gerne takke Øjvind for hans store ildhu som ansvarshavende chefredaktør og for  arbejdet med den digitale udvikling af Bornholms Tidende under svære betingelser det seneste år. Vi har som et af de få dagblade i Danmark fastholdt et højt læsertal, og samtidig en solid vækst i antallet af digitale abonnenter, fortsætter Kim Eland.

– Det er superærgerligt, udtaler Øjvind Hesselager.

– Jeg ønsker avisen alt det bedste. Bestyrelsen, redaktionen og hele huset bobler af talent og engagement.

Nanna Krogh konstitueres som ansvarshavende chefredaktør.

 



FÅ ABONNEMENT