Nexø skifter ham: Farvel fisk

Bornholms næststørste by er på vej mod nye tider. Tirsdagens fiskeriaftale satte det allersidste punktum for havnens identitet som en af Østersøens centrale fiskeriknudepunkter. Og dog – der lodses stadig fisk i den sydlige del af Nexøs store havn. En fremtrædende lokal erhvervskvinde spår nu byen en lovende fremtid.

For 40 år siden var det hverdagskost på havnen i Nexø. At høre navnet på en fisker og hans båd.

John Nielsen og Cyrano. Aksel Røn og Karen Juul. Hartwig Stark og Bidde. Leif Hansen og Ditte Hansen. Jørn Christensen og Lene West.

Op mod 400 skippere og deres besætning skovlede gennem tre årtier guld op fra havet omkring Bornholm. Store fede laks, skinnende blanke torsk, fangster så store, at bådene var synkefærdige, når de kom tilbage fra togt. Hver skipper på havet gav efter sigende arbejde til fire i land.

Mange af fiskerne bar kælenavne. Store-Jørgen, Laksekongen, Kaptajn Blod, Ole Basse, Gamle Smølf. Der gik frasagn om skipperne, vilde historier cirkulerede i nattelivet tilsat et stærkt element af humor og lokalpatriotisme.

I stormvejr var værtshusene stuvende fulde, mændene sloges, og enkelte stod i baren og satte ild til et bundt hundredkronesedler, bare for sjov.

Velstanden bredte sig til hele øen

Alt i Nexø handlede om fiskeriet på den ene eller den anden måde. Trimmedamerne arbejdede, så blodet sprøjtede på fiskefabrikkerne, mens skolelærerne på Nexø Skole rev sig i håret over de store drenge, der sprang alle fraværsrammer, når der skulle lodses på havnen.

Velstanden satte sit præg på resten af øen, flyene fløj fra morgen til aften, bilforhandlerne og natklubberne i Rønne havde kronede dage, selv om fiskerne ofte kørte i taxa til og fra lufthavnen.

Så kom kvoterne. Og sælerne. Og værst af alt: Ilten forsvandt fra bunden af Østersøen. Fiskeriet blev langsomt eliminieret af synlige og usynlige fjender.

De to fiskersønner fisker stadig

Tilbage i Nexø Havn er i dag 30-40 såkaldte madpakkefiskere og 10-15 aktive erhvervsfiskere. Heriblandt de unge Nexø-brødre, Mathias og Julian Stark – sønner af Hartwig og Birgitte Stark.

Mathias tog på fiskerskole i Thyborøn som 16-årig, Julian – i daglig tale Julle – fulgte efter, da han havde taget 9. klasses afgangseksamen. Da Julian var færdig på fiskeriskolen, fik han hyre sammen med Mathias, og for otte år siden købte de deres første anpart i Christina-Michelle, en rød-hvid 17 meters hæktrawler, ejet af Michael "Manse" Hansen.

I maj 2017 købte de to brødre den sidste anpart og blev selvstændige skippere med torskekvoter for millioner i en alder af 23 og 26 år.

De to fiskersønner insisterer på, at de vil være fiskere og har i en årrække fået en god forretning ud af at fiske torsk i Østersøen. Det er slut nu. Mathias og Julian har opgivet de gamle fiskepladser tæt på den polske grænse og fisker i dag hummer i det nordlige Kattegat.

Kvoterne var bare en reaktion

EUs fiskeriaftale, som blev vedtaget i tirsdags, medfører en kraftig indskrænkning af især torske- og laksefiskeriet. Dermed er mange års profetier gået i opfyldelse. Det er slut med fiskeriet i Østersøen. En æra er forbi.

Chefkonsulent Anders Hedetoft fra Center for Regional-og Turismeforskning nedfældede i et notat fra 2017 en decideret dødsdom over fiskeriet på Bornholm. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, er den sidste fisker forsvundet i 2022, sagde han dengang.

I dag er han lidt beklemt over at blive konfronteret med sin dystre profeti.

– Det var ikke ment som en prognose, det var bare en fremskrivning af, hvordan det gik i fiskeriet. Og nu er det jo endegyldigt slut, siger Anders Hedetoft i dag.

I hans øjne er det svært at se, hvordan man kunne have bremset udviklingen.

– Fiskebestanden blev jo dårligere. Næringsstoffer, iltsvind, forurening, sæler – kvoterne var jo bare en reaktion på alle de ting, siger Anders Hedetoft.

Fritidsfiskerne rammes også hårdt

Nedlukningen af fiskeriet rammer ikke kun Bornholm på identiteten, siger forskeren fra CRT. Også brandingen kommer til at lide under det seneste indgreb. Som i mange andre dele af verden er langt de fleste bornholmske havne og lejer i dag reduceret til yndige kulisser.

Det er så, hvad det er. Yndige fiskerbyer tiltrækker masser af velpolstrede turister i sommerhalvåret. En anden del af turismen risikerer imidlertid at falde fra. Tirsdagens aftale efterlader således fritidsfiskerne med licens til at lande en ydmyg fisk om dagen.

– Det er ærgerligt, at de går så hårdt til lystfiskeriet. Trollingfiskeriet har for eksempel givet et pænt økonomisk tilskud til Bornholm, siger Anders Hedetoft.

Nye tider, nye indtægtskilder

Helt slut er det imidlertid ikke. Nexø fungerer fortsat som international fiskerihavn, hvor der landes fisk fra fartøjer hjemmehørende i samtlige Østersølande. I 2020 blev der landet fisk for 26 millioner kroner i Nexø Havn. Heraf var langt hovedparten brislinger. Brislingen er ikke egnet som menneskeføde, men anvendes i stor stil til produktion af fiskefoder.

– I dag er der tre virksomheder på Nexø Havn, der lander brislinger: norske ScanBio, Hundested Fisk og polske EU Trading, fortæller Carsten Andersen, direktør i Nexø Havn.

Brislinger bruges til at producere pulp, som blandt andet bruges til at fodre laks i norske opdræt. Det er et marked i vækst, og det er en forretning, der mærkes som direkte omsætning i Nexø Havn.

Derfor ser det ifølge Carsten Andersen ikke helt sort ud i den sydlige del af den gamle erhvervshavn i Nexø.

Den nordlige del af havnen vil ifølge havnedirektøren lide samme skæbne som de få tilbageværende fiskerihavne på øen.

– Det bliver maritimt med hoteller og turister, siger han.

For Carsten Andersen er den nye fiskeriaftale ikke decideret chokerende.

– De nye kvoter rammer den vestlige del af Østersøen ved Sjælland og Lolland-Falster. Den østlige del blev allerede lukket ned for 2,5 år siden, lyder det fra havnedirektøren.

Det summer af travlhed i Nexø

Nexø er på vej ind i en ny æra. Farvel fisk, goddag til magi og lys og menneskeskabt kreativitet.

Om en måned indtager det stort anlagte Bornholms Julemarked byen og havnen.

– Det summer af liv i Nexø, siger Pernille Bülow.

Den fremadstormende glasdesigner har hovedkontor ved siden af de gamle siloer på den yderste kajplads. Hun hænger sine bæredygtige genbrugslamper op hele vejen fra Skippertorvet og forbi den nyåbnede keramik- og glasbutik House of Matters, der åbnede sidste år i havnens gamle benmelsfabrik, videre ud til Værftet, der i dag er samlingspunkt for byens unge skatere, og ned langs kajen til glaspusterens pulserende hovedkontor på Østre Kajgade.

Foreningen Østlandet, Nexø Havn, Destination Bornholm, Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm samt en række fonde er gået sammen med Bülow om at puste nyt liv i byen. Ambitionerne er store.

– Vi forventer, at der kommer 30.000 mennesker, siger Pernille Bülow med utvetydig optimisme i stemmen.

Folk rejser langt efter julemarkeder

Bülow besøgte for fire år siden julemarkedet i Lübeck og kunne ikke undgå at se de mange turistbusser i byen.

– Jeg talte 120 på en gang. Folk er vilde med julemarkeder og de vil rejse langt efter dem, siger hun.

Og hun har set en by blive vækket til live før.

– Det var præcis det samme, der skete i 1989, da vi åbnede Glastorvet i Svaneke. Der skete ingenting i Svaneke dengang, siger hun.

I dag er det en udfordring at finde en parkeringsplads i Svaneke.

Nye aktiviteter er på vej til at overtage Store-Jørgen og Ole Basses gamle enemærker. Pernille Bülow har set Nexø Havn summe af liv hele sommeren fra sine vinduer, og det har heller ikke forbigået hendes opmærksomhed, at de kreative iværksættere strømmer til byen i disse år.

Fødevareproducenter, kunsthåndværkere, opstartsvirksomheder.

Pernille Bülow faldt selv for det rå miljø på havnen. Hun er ikke i tvivl om at Østbornholms gamle havneby går en stor fremtid i møde.

– Jeg tror på, at havnen bliver et nyt hotspot. Nexø er det nye sort.