Myndighederne har ophævet særlige testanbefalinger

Myndighederne har ophævet særlige testanbefalinger
Arkivfoto: Jacob Jepsen
| 17. JUN 2021 • 11:55
Henrik Nielsen
Journalist

17. JUN 2021 • 11:55

CORONA

Både i forbindelse med den tidligere genåbning på Bornholm og igen i forbindelse med et smitteudbrud med en særlig variant af corona har vi på Bornholm skullet følge særskilte anbefalinger om, at vi alle lod os teste oftere end i resten af landet. Men ikke længere.

Det fortæller regionskommunen på sin hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer nu, at disse anbefalinger kan ophæves, så vi på Bornholm følger de samme anbefalinger, som gælder for resten af landet. Det betyder, at man skal lade sig teste med pcr, den i halsen, hvis man har symptomer på corona, og at det i andre situationer kan være godt at lade sig teste med en kviktest, altså den i næsen.

Anbefalingerne om hyppige test på skoler og arbejdspladser gælder stadig.