Molslinjen efter politianmeldelse: Vi tager det til efterretning

Molslinjen efter politianmeldelse: Vi tager det til efterretning
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 20. NOV 2020 • 12:00
Af:
torben-oestergaard-moeller

20. NOV 2020 • 12:00
I en skriftlig kommentar til politianmeldelsen af Molslinjen skriver rederiets kommunikationschef Jesper Maack:

– Vi tager dette til efterretning. Sagen har været fuldt gennemlyst og gennemarbejdet af eksperterne hos alle relevante myndigheder – og vi har håndteret hændelsen internt, som efterspurgt af de samme eksperter. Vi vil som altid have fokus på vores procedurer. Nu afventer vi indholdet af denne anmeldelse, og så håndterer vi den.

Det er Søfartsstyrelsen, der er vendt 180 grader rundt i sagen om de manøvrer, hurtigfærgerne Express 1 og Express 2 foretog sig i farvandet mellem Rønne og Ystad natten mellem den 4. og 5. juli i år.

Hvor styrelsen tidligere i en rapport har udtalt, at “vi har ikke kunnet konstatere en overtrædelse af søvejsreglerne som sådan”, har den nu besluttet at politianmelde Molslinjen for overtrædelser af selvsamme regler.