Landbrugsformand om regeringens klimaudspil: 'Det ser fornuftigt ud'

LANDBRUG

Hvordan skal landbruget bidrage til, at Danmark kan nå klimalovens mål om et 70 procent lavere CO2-udslip i 2030?

Regeringens svar på dette spørgsmål kom onsdag formiddag med et halvt års forsinkelse, og det ser umiddelbart fornuftigt ud, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen, formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer.

– Indledningsvist vil jeg rose regeringen for at tænke tingene fornuftigt igennem, inden de kommer med udspillet, for det påvirker mange arbejdspladser og familier på landet. Det kan gøre ondt at omsætte teori til konkrete krav, og derfor er det vigtigt at få konsekvensberegninger ind, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen, der især hæfter sig ved erhvervsministerens seneste udtalelser.

– Simon Kollerup udtaler, at vi er på samme hold. Det giver ro. Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til udspillet, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen, der onsdag eftermiddag gennemgik udspillet med formændene for de øvrige 29 landboforeninger i Danmark under ledelse af Landbrug og Fødevarers nye formand, Søren Søndergaard.

CO2-reduktion på 6,6 millioner ton

Regeringen anviser med forhandlingsoplægget et samlet reduktionspotentiale på 7,1 millioner ton CO2-reduktioner i landbrugs- og skovbrugssektoren i 2030.

Regeringen har allerede indgået aftale om reduktion af 0,5 millioner ton på landbrugsområdet og foreslår nu konkrete tiltag, der vil medføre yderligere reduktioner på 6,6 millioner ton i 2030.

Det drejer sig især om kvælstofindsatsen, udtagning af lavbundsjorder og en række andre tiltag som krav om fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle.

Vi er en del af løsningen

Lars-Ole Hjorth-Larsen fortæller, at det bornholmske landbrug allerede ligger godt fremme på tiltag, der kan reducere CO2-udledningen. Regeringens krav til dansk landbrug rammer desuden Bornholm marginalt på grund af øens størrelse og jordens beskaffenhed.

– Vi har en procent af Danmarksarealet, og vi er godt med teknologisk. Det, vi skal kigge mere på nu, og som vi allerede kigger på, det er, hvad vi putter ind i driften. Det skal udnyttes mere. En gris skal eksempelvis producere mere kød på mindre foder. Der har vi en række skruer, vi kan skrue på, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Et andet ben er jordbehandling og energiforbrug.

– Her kigger vi på andre dyrkningsmetoder, mindre bearbejdning, mere engeririgtige løsninger i staldene. Det er klart, når landbruget er en stor udleder af CO2, skal vi selvfølgelig også være en del af løsningen. Her får vi stor hjælp til den teknologiske innovation. Om ti år ved vi meget mere, siger Lars-Ole Hjort-Larsen.

Den korte og den lange bane

Eksperterne er enige om, at udtagning af lavbundsjorder har stort potentiale for CO2-reduktion. Regeringen lægger derfor op til, at der, inklusiv tidligere aftaler, udtages og sikres vådgøring eller braklægning af mindst 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030.

Heller ikke det mål kommer til at ramme det bornholmske landbrug med særlig stor kraft, forudser Lars-Ole Hjorth-Larsen.

– Vi har ikke så meget lavbundsjord på Bornholm. Men der skal findes kompensation for det, der tages ud, siger landbrugets formand.

Næste skridt bliver en mere detaljeret gennemgang af regeringens udspil. Her afventer Bornholms Landbrug og Fødevarer opfølgende udmeldinger fra politikere og eksperter ovrefra.

– Det store spørgsmål nu er: Hvad skal jeg gøre på min egen bedrift? Det ved vi ikke endnu. Hvad kan man gøre på den korte bane, hvad kræver det af udvikling på den lange bane. Det skal vi se nærmere på i den kommende tid.