KØB ABONNEMENT
NOTITS / 1. OKT • 20:00

Kunstværk skal knytte kvinder sammen

Kunstværk skal knytte kvinder sammen
I projektet Fællesværket Livstid skaber en gruppe kvinder i fællesskab et værk, som i sidste ende bliver udstillet på Bornholms Kunstmuseum. Foto: Marine Gastineau
Journalist

Næste år vil kunsthåndværkerne Ann Charlott Skogøy og Iben Birch Bech samle 85 kvinder over 60 år om at skabe et fælles kunstværk.

Projektet hedder Fællesværket Livstid, udforsker affaldstekstiler som kunstnerisk materiale og giver deltagerne en måde at engagere sig i visionen om Bornholm som affaldsfri ø.

Starten går i februar, og 25 kvinder deltager i hele processen, mens yderligere cirka 60 forventes at medvirke i en afsluttende weekend, hvor værket færdiggøres. Deltagerne indsamler, udvælger og bearbejder kasserede tekstiler og bliver introduceret forskellige kunstneriske teknikker.

Fællesværket Livstid er knyttet til Bornholms Kunstmuseums udstilling "Livstid – modne kvinder i kunsten", og det færdige kunstværk udstilles på kunstmuseet frem til slutningen af september.

Projektet har et samlet budget på 65.000 kroner, og Ann Charlott Skogøy har søgt regionskommunens kunst- og kulturhistoriske råd om et tilskud på 34.375 kroner.








FÅ ABONNEMENT